BRILLERNES HISTORIE

66 en optiker solgt ti par briller til 450 francs; sammen med brillerne fulgte en lille beskrivelse over de dage og timer, i hvilke han skulde benytte sig af de be- stemte brillenumre. Det var muligt at fortsætte med lignende beret- ninger, men større interesse har disse historier jo ikke; de viser kun, hvad der er velbekendt, at der altid findes folk villige til at lade sig tage ved næsen, og selv om svindel med briller sjældnere drives nu om stunder, kan vi dog hver dag i vore aviser finde ikke mindre svindelagtige annoncer om helbredelse ad anden vej. Nummereringen af briller foretoges i begyndelsen således, at man på grundlag af erfaringer i dem ind- ridsede tal, der angav den alder, for hvilken de var bestemte. 1623 har spanieren Daca de Valdes givet udfør- lige regler for bestemmelsen af brillernes styrke i en meget sjælden bog, af hvilken Bibliothéque na- tionale i Paris har en afskrift i oversættelse fra det 17de århundrede. Dette manuskript blev 1892 offent- liggjort af Albertotti* * 1) i Modena, som kommer til det resultat, at Daca de Valdes’ mål med en maxi- mumsfejl på 0,75 dioptri nærmest svarer til det nu benyttede. Imidlertid har det næppe på dette tidspunkt fået videre indpas, og briller er i lange tider ordinerede rent empirisk. I anden halvdel af det 18de århun- *) Manoscritto francese del secolo XVII riguardante l’uso degli occhiali. Modena 1892. Det findes udførligt omtalt af Pansier, 1. c., s. 42—47.