BRILLERNES HISTORIE

Forfatter: K. K. K. Lundsgaard

År: 1913

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 79

UDK: 61 (09)

MEDICINSK-HISTORISKE

SMAASKRIFTER

VED

VILHELM MAAR

6

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
68 briller, ved at befragte jaspis og chrsopras og ende- lig ved at benytte badevand, latvarge, purgerende midler o. s. v.1) Hvorledes tanken om den røde aspis som øjen- styrkende middel er opstået, er iklc let at se; at den grønne chrysopras anbefales, er jo kun i tråd med gamle forestillinger. Når kunsthåndværkerne i det gamle Rom var bievne trætte af at stire på deres fine udskæringer i ædle stene, hvilede og st'rkede de øjnene ved at betragte smaragden. Bartisci anbefaler altså chrysopras, og Montanus (1498 — 1 551), der var lærer ved universitetet i Padova, tilråder der nærsynede ofte at se i en pyramide af grønt glas (sådaine findes i Ger- manisches Museum i Nurnberg). Mortanus var dog ellers en mand, der var langt forud br sin tid; det vides om ham, at han til en patien: har ordineret en læsebrille og en grøn brille, mei det skal dog tilføjes, at han samtidig — sikkert br at have sin ryg fri og ikke optræde altfor dristig — tillige gav ham en glaspyramide.2) De kollyrier, der anvendtes som øjeistyrkende, var ofte meget sammensatte, flere af bestaiddelene, f. ex. fennikel, har holdt sig i øjenbadevand til nutiden. Her i Danmark opholdt sig på Frederik III tid den mand, der vel nok har sat verdensrekord for påstanden om, hvad der kunde opnås af virkning på øjet ved underfulde tinkturer. Francesco Gui- seppe Borri, ansat i kongens tjeneste, foretog i Augendienst, 1583, III, 3. kap., fol. 36 v°. til 37 v°. 2) Stilling, 1. c., s. 191.