BRILLERNES HISTORIE
Forfatter: K. K. K. Lundsgaard
År: 1913
Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar
Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 79
UDK: 61 (09)
MEDICINSK-HISTORISKE
SMAASKRIFTER
VED
VILHELM MAAR
6
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
briller, ved at befragte jaspis og chrsopras og ende-
lig ved at benytte badevand, latvarge, purgerende
midler o. s. v.1)
Hvorledes tanken om den røde aspis som øjen-
styrkende middel er opstået, er iklc let at se; at
den grønne chrysopras anbefales, er jo kun i tråd
med gamle forestillinger. Når kunsthåndværkerne i det
gamle Rom var bievne trætte af at stire på deres fine
udskæringer i ædle stene, hvilede og st'rkede de øjnene
ved at betragte smaragden. Bartisci anbefaler altså
chrysopras, og Montanus (1498 — 1 551), der var lærer
ved universitetet i Padova, tilråder der nærsynede ofte
at se i en pyramide af grønt glas (sådaine findes i Ger-
manisches Museum i Nurnberg). Mortanus var dog
ellers en mand, der var langt forud br sin tid; det
vides om ham, at han til en patien: har ordineret
en læsebrille og en grøn brille, mei det skal dog
tilføjes, at han samtidig — sikkert br at have sin
ryg fri og ikke optræde altfor dristig — tillige gav
ham en glaspyramide.2)
De kollyrier, der anvendtes som øjeistyrkende, var
ofte meget sammensatte, flere af bestaiddelene, f. ex.
fennikel, har holdt sig i øjenbadevand til nutiden.
Her i Danmark opholdt sig på Frederik III tid
den mand, der vel nok har sat verdensrekord for
påstanden om, hvad der kunde opnås af virkning
på øjet ved underfulde tinkturer. Francesco Gui-
seppe Borri, ansat i kongens tjeneste, foretog i
Augendienst, 1583, III, 3. kap., fol. 36 v°. til 37 v°.
2) Stilling, 1. c., s. 191.