BRILLERNES HISTORIE

69 overværelse af Hans Majestæt, mange læger og andre notabiliteter det experiment, som Ole Borch har kaldt for verdens ottende underværk, og som Thomas Bartholin erklærede overgik alle operationer, som både fortidens og nutidens øjenlæger havde udført. Han udpressede gennem et hornhindesnit de lysbrydende dele af dyreøjne og indsprøjtede nogle dråber af en hemmelighedsfuld vædske; et par dage senere kunde dyrene atter se.1) Det er efter dette mindre forbavsende, når Borri omtaler en 8o-årig kvinde, som kan udføre det fineste arbejde uden briller, fordi hun én gang årlig drypper sine øjne med extrakt af chelidoniarod.2) Fortællinger om badevand som erstatning for briller har holdt sig til vore dage, hvor kvaksalvere i Tysk- land har gjort store forretninger med deres »Augen- wol«,3) der skulde overflødiggøre briller. Man må nu vel erindre, at slige forestillinger kunde opstå i en tid og blandt mennesker, som i virkelig- heden intet forstod af brillernes optik. Optikens love blev jo først kendt længe efter brillerne; i de første århundreder måtte derfor forestillingen om noget Francisci Josephi Burrhi Epistolæ duæ I. De cerebri ortu & usu medico. II. De artificio oculorum humores restituendi. Ad Th. Bartholinum. Hafniæ 1669. Aug. Fjelstrup, Guldmagere i Danmark i det XVII Aarhun- drede, Kbhvn. 1906. s) Burrhus, 1. c., s. 42. 3) »Augenwol« var en opløsning af kogsalt, borsyre, glycerin og sukker, der var farvet gul med en anilinfarve og parfymeret med rosenolie. 50 cbctm. kostede 3 reichsmark. Wochenschrift fiir Therapi und Hygiene des Auges, 10de årg., 1907, s. 320.