BRILLERNES HISTORIE

73 VI Spørges der nu, hvilket indtryk opfindelsen af bril- lerne gjorde på datiden, er det ikke mærkeligt, at for- bavselse, nysgerrighed og spot først vaktes. Da Juta af Østerrig i året 1319 holdt bryllup i Wien med grev Ludvig af Oettingen, vakte blandt bryllupsgæsterne Pietro Buonaparte fra Padova en uhyre opsigt ved at møde med briller på næsen.1) Almindeligt var det, at de brillebærende blev gjort latterlige; de talrige tildels velkendte billeder af klovner med briller behøver ikke kommentar. Man kan finde dette småligt af tiden og føle sig højt hævet over sligt; hvis man imidlertid tror, at vi nuomstunder er et hår bedre eller vilde opføre os anderledes i samme situation, tager man dog sikkert fejl. Da for nogle år siden »kikkertbrillen«, der med fordel kan anvendes i mange tilfælde, søgtes indført, viste det sig så godt som umuligt at få folk til at gå med den, skønt den næppe kan forekomme os så afstikkende, som de første briller måtte forekomme datiden. Men folk tør endnu af hensyn til den opsigt, de er sikre på at vække, ikke benytte den, og dog er den kun en gentagelse af perspektivet (et dobbelt- perspektiv i brillestel), der i tidligere tid, da en lune- fuld mode bar det frem, var meget eftertragtet, også af dem, der ikke havde det behov. Når man i ældre tid var bleven gjort latterlig, fordi man bar briller, var ubehagelighederne hermed ikke Bermann, Alt- und Neu-Wien. Uden årstal (1870?—1880?). Kilde nævnes ikke. Bo ck, 1. c., s. 12.