BRILLERNES HISTORIE

75 bog fol. i v°. (i 526)1) anvendt samme betegnelse: »at han kwnde thesz bæder sette oss glarøgne paa næse«. Ordet brille bruges første gang af Poul Eliesen i »Imod Malmø-Bogen« (153o)2) »Men nar the bruge sliig wranghed oc snedighed mod oss oc then menige christen kircke oc ther mett sette brijller paa then menige mandtz næse scall kaldis (will Gud eller eij) sandhed, Gudtz reene ord oc thet hellige euangelium«. Når ordet ikke er brugt tidligere, er dette natur- ligvis ikke bevis for, at briller først på den tid blev kendt her i landet; det vilde med den livlige forbin- delse, der fandtes mellem datidens klostre, være urime- ligt at antage, at der skulde gå mere end 200 år efter brillernes opfindelse, inden de kom til os. Selv- følgelig har de været kendte, selv om ordet brille ikke kan spores længere tilbage. På latin findes de — så- vidt det kan oplyses — heller ikke omtalt i Danmark på et tidligere tidspunkt. Som man allerede har set af de ovenstående citater, havde talemåden »at sætte en mand briller på« den samme betydning som at bedrage, narre ham. Den er sikkert kommen til os fra Tyskland, hvor »einem brillen aufsetzen, brillen verkaufen« just betød at be- drage ham.3) Brillekræmmernes svindlerier kunde tæn- kes at være forklaringen hertil, men en anden er sand- synligere. De første briller var jo konvexglas (læse- briller), der kun tillod bæreren at se lidt længere Een Cristelig vnderwyszningh paa the thy Gudz budord. 2) Povel Eliesens Danske Skrifter, ved C. E. Secher, 1. bd., Kjøbenhavn 1855, s. 388. 3) Grimms Wörterbuch, 2. bd., 1860.