Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

 24 MARCUS RUBIN holdt Stillingen overfor Udlandet trods al Konkurrence og alle Afspærringer, men ved forøget Arbejde og forøgede Udgifter. Ved Beregningen af Indførselsværdierne før og nu have vi ikke kunnet tage Hensyn til Indførselen af Landbrugsmaskiner, fordi disse ikke kunne udskilles fra andre Maskiner, men ogsaa dette er jo en forøget Udgiftspost. Paa den anden Side har ogsaa den forøgede Maskinbenyttelse været Landmanden til megen Gavn. En stor Udgiftsforøgelse for Landmanden har ligeledes, som allerede nævnt, den højere Arbejdsløn paa Landet været, men Lyssiden her er da rigtignok, at den er kommen den store Landarbejderbefolkning til gode (jfr. nedenfor). Endvidere er Forøgelsen af Landbrugsindustrien og Landbrugsomsætningen bleven til stor Fordel for andre Samfundsklasser, som herved, baade for Industriens (ogsaa den hjemlige Maskin- industris), for Handelens og Skibsfartens Vedkommende, have faaet udvidet Virk- somhed. Dette forklarer for en stor Del, at Byerne have kunnet bære det sidste Slægtleds betydelige Tilvæxt i Folketal. I hvor høj Grad Bybefolkningen har taget Broderparten af Befolkningstilvæxten, vil ses af følgende Oversigt, hvor vi til By- befolkningen henregne Indbyggerne i Kjøbenhavn, Frederiksberg, Sundbyerne og Utterslev samt i alle Kjøbstæder og Handelspladser, til Landbefolkningen den øvrige Indbyggerniængde: i860 1880 1900 Bybefolkningen. . . .. 382,000 565,000 922,000 Landbefolkningen. . . 1,226,000 1,404,000 1,478,000 Tilsammen. .. 1,608,000 1,969,000 2,400,000 Disse Tal vise, hvorledes over de to Tredjedele af den hele Tilvæxt fra i860, til 1900 er kommet Bybefolkningen til Gode, saa at den fra at udgjøre henimod 25 pCt. nu udgjør henimod 40 pCt. af den hele Befolkning. Men hertil kommer endnu følgende Momenter. Den egentlige Bybefolkning er i Virkeligheden nutildags langt større end ovenfor anført, thi flere af de øvrige af Kjøbenhavns Nabokommuner og mange andre Landkommuner have en rent byagtig Karakter. Dernæst fremgaar det af ovenstaaende Angivelser, at fra 1880—1900 er Landbefolkningen tiltaget langt mindre, Bybefolkningen langt mere end fra i860—1880, og denne Bevægelse fort- sætter sig, saa at nu for Tiden næsten hele den aarlige Tilvæxt kommer Bybefolk- ningen, næsten intet Landbefolkningen til Gode, idet dennes Fødselsoverskud, naar den ikke udvandrer, gaar til Byerne. Endelig er Landbefolkningen ingenlunde enstydig med den Befolkning, der giver sig af med Landbrug, eftersom der jo paa 4, _ . ’W W