Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I DANMARK 25 Landet lever ogsaa alle andre Arter af Erhvervsdrivende, saa man af de ovenanførte 1,478,000 højst kan henregne 7/10, ca. 1 Million, til den egentlige Landbrugs- befolkning, og se vi hen til denne alene, fandt man allerede for Tiaaret 1880—90, at den havde været i absolut Aftagende, et Forhold, der efter al Sandsynlighed ogsaa sidenhen har fortsat sig. Landbruget har, som nævnt, i en væsentlig Grad ydet Bytilvæxten Existens- betingelser, nemlig gjennem det forøgede Behov for Kræfter til den til Landbruget knyttede Industri, Handel og Skibsfart, og det har forsaavidt selv lidt derunder, som det nu klager over Mangel paa Arbejdskraft. Men til Gjengjæld har det jo saa ogsaa faaet ny Kunder, indenlandske Aftagere af dets Produkter. Sagen er altsaa den, at den større Produktmængde, Landbruget nu tilvejebringer, ingenlunde helt opsluges af de større Udgifter ved Produktionen og lavere Priser ved Salget, hvad den ovenstaaende Betragtning, hvor vi kun tog Hensyn til Omsætningstallene med Udlandet, syntes at vise. Landbrugets indenlandske Marked er samtidig bleven væsentligt udvidet: de Kræfter, som bistaa Landbruget, og som Landbruget maa betale herfor, ere atter bievne dets Kjøbere. Dette maa ikke glemmes, naar Regn- skabet gjøres op. Endelig bør det endnu tilføjes, at Prisfaldet ikke blot har ramt Landbrugets, men ogsaa andre Varer, og derved er kommet Landbrugerne til Gode som direkte Konsumenter af Kolonialvarer, Industriartikler o. s. v. Det samme Overskud i Penge betyder altsaa i Realiteten — baade for Landbruget og for Landet — mere end før. Der findes saaledes mangfoldige Momenter at tage Hensyn til baade paa Land- brugets Plus- og paa dets Minusside. Utvivlsomt er det jo, at navnlig for de større Landbrugere er Stillingen bleven langt vanskeligere end før, hvad der bl. a. er gjort aabenbart ved det stærke Prisfald i deres Ejendomme; men naar det er af særlig Vigtighed at fremhæve, at en Del af de forøgede Udgifter gaa til andre Samfunds- klasser, som herved atter blive ny og bedre Kunder hos Landbruget, saa er det, fordi Landbruget i sine Klager har været noget tilbøjelig til at overse Samfundets Solidaritet. Selvfølgelig kan Landbruget til Tider have trangere Kaar at kæmpe med end andre Næringsgrene — ligesom det i lange Tider har havt blidere —, det kan faktisk have højere Skatter, farligere Konkurrence o. 1. Men ligesom Landbrugets Trivsel er til Fordel for Byerhvervene, er ogsaa det modsatte Tilfældet; By og Land leve af hinanden. Der har været Tider, hvor man har maattet minde Byerne om hint Ord »pauvre paysan, pauvre royaume«, nu er det af og til nødvendigt at minde Landet om, at da man hverken faar Korn eller Flæsk paa Brostenene, saa maa »Brostenssliderne« søge til Landet for at faa disse Varer; og jo flere der 4