Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

Forfatter: Marcus Rubin

År: 1900

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 80

DOI: 10.48563/dtu-0000158

Emne: Sörtryk af >>vort folk i det nittende aarhundrede<<

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I DANMARK 29 til 1896 steget med mindst halvtredsindstyve Procent, idet Skovarealet nu udgjør et halvt hundrede Kvadratmil, 1/u af Landets hele Areal. ’ Naturligvis er det Jylland, der med Hensyn til Tilvæxten spiller Hovedrollen, idet man har om- en T i 1- byttet udyrkede Strækninger med Skov. Alene fra 1888 til 1896 finde vi v æxt af følgende Art: Øerne Tdr. Land Jylland Tdr. Land Danmark Tdr. Land Bevoxede Skovarealer Ubevoxede Skovarealer - 3OOO -35OO 43,300 34,300 46,300 30,800 H 5OO 77,600 77,100 Paa Øerne er der saaledes vel nogen Forøgelse i Skovarealet, men en endnu større Nedgang i de »ubevoxede« Skovarealer, aabne Pletter i Skovene eller saa- danne Arealer, der ere beregnede til Beplantning. Da disse Arealer paa Øerne ere aftagne mere, end de bevoxede Arealer ere forøgede, maa det antages, at Til- kultiveringen af ny Skovarealer paa Øerne i det væsentlige har kulmineret, hvor- imod den store Stigning i Jylland viser, at Bevægelsen her vedvarer med usvækket Kraft. Skov og Haver m. m. fordelte sig saaledes i 1896: ... . Øerne Jylland Tilsammen Tdr. Land Tdr. Land Tdr. Land i. Ubeplantede Skovarealer 7,400 43>5°° 5O,9OO Bøg 124,700 68,400 193,100 Andet Løvtræ 39,ooo 26,700 65,7°° „ _ 2. Beplantede Skovarealer ' 4,900 8,000 437,400 12,900 . Naaletræ . . . 48,900 116,800 165,700 3. Læplantninger, Hegn og Planteskoler . . . 10,200 7,900 18,100 4. Haver 0. 1 34,700 23,600 58,30° 269,800 294,900 564,700 Vilde man regne hele dette Areal med til Skov, fik man henved $7 Kvadratmil. Fradrager man derimod — hvad der maaske er rigtigst — Haver og Parker (4), faar man jo kun 51 Kvadratmil, og holder man sig endelig alene til »beplantede Skov- arealer« (2), faar man kun 44 Kvadratmil, ligelig fordelte mellem Øerne og Jylland. Da Øernes hele Areal kun er godt halvt saa stort som Jyllands (ca. 240 Kvadratmil mod ca. 460 Kvadratmil), ere de altsaa næsten dobbelt saa skovrige, og indenfor deres Skove have de dobbelt saa mange Bøgetræer. Men Jylland har halv- tredje Gange saa mange Naaletræer. Tager man samtlige de i Tabellen anførte