Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled
Forfatter: Marcus Rubin
År: 1900
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
DOI: 10.48563/dtu-0000158
Emne: Sörtryk af >>vort folk i det nittende aarhundrede<<
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
MARCUS RUBIN
Arealer med i Betragtning, finder man — som det var at vente — ogsaa flere
Haver o. 1. paa Øerne end i Jylland, men langt flere ubeplantede Arealer i Jylland.
Det er let at se, at Øerne have den rigere og finere Skov- og Havekultur, og, paa
en Maade, den færdige, Jylland har den fattigere og simplere og er i Udvikling.
Men vil man være sangvinsk og stille ubeplantet i Linie med beplantet, regne et
Træ for et Træ og sætte Naaletræer og Krat i Hob med Bøgeskov og Haver, da
faar man, at lidt over af Øernes og lidt over V16 af Jyllands Areal tilhører Skov
Uddeling af Planter ved Herning.
og Have, Hegn og Krat —, og det kan Jylland godt være bekjendt, thi det er
langt ud over, hvad det for et Slægtled siden havde Anelse eller turde gjøre sig
Haab om.
Men at vore Skove skulde give os tilstrækkeligt Brændsel eller tilstrækkeligt
Materiale til Tømmer og Træ — for ikke at tale om Skovenes Biprodukter,
Beg, Garvestoffer, Bast —, det er der selvfølgelig ikke Tale om. Mængden af
Brændsel fra Skovene er naturligvis forøget med Forøgelsen af Skovarealerne, men
saa er ogsaa Trangen til Brændsel tiltaget i en overordentlig Grad, fremfor alt til
Industriens Behov. En Afhjælpning heraf gjennem Tørvemoserne er allerede ude-
lukket ved disses Nedgang i Areal (de omfatte nu ca. 14 Kvadratmil) og iøvrigt