Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

TILEGNET MINDET OM GOTTFRED RUBIN. Det synes maaske anmassende, at Brodér tilegner et Skrift til Broders Minde; det er, som vilde man gjøre sit til at sysselsætte Offentligheden med »Familiens« Navne. Men Sagen har saa sin egen Sammenhæng. Min afdøde Broder var, som hans Venner véd, en afgjort Hader af Festligheder ved Jubilæer, »runde« Fødselsdage og andet lign, og vilde intet vide deraf for sit eget Vedkommende. Nogle Uger før hans Død, hvor vi ingen Anelse kunde have om den Katastrofe, der forestod, fortalte jeg ham, at i Maj 1875 offentliggjordes min første Af- handling, og at der til Maj vilde udkomme et Særtryk at en statistisk Skitse fra »Vort Folk«; jeg vilde da, fortsatte jeg spøgvis, holde Forfatterjubilæum og ligesom Ibsen rejse rundt og hente Storkors m. m. Ja, jeg kunde nu have holdt Jubilæum for de femogtyve Aar, og der skulde da have været to til Stede, Forfatteren og Læseren, undertegnede og min Broder. Thi ikke en Tøddel i Blade, Tidsskrifter, Bøger, udgivet af mig selv eller af det offentlige, har jeg publiceret i de femogtyve Aar, uden at han var den første, der fik et Exemplar — og var den sikre Læser. Jeg havde en velvillig, men ikke blind Kritiker i ham; og var noget vellykket og blev venligt modtaget af Almenheden, da lyste hans dybe, gode Øje af Glæde, saa snart vi saas. — Nu er det altsammen forbi. Havde min Broder levet, vilde der allerede af den Grund ikke kunne have været Spørgsmaal om at fremdrage hans Navn ved en Tilegnelse eller lign., som han ikke havde Forestilling om, hvilken Klang hans Navn havde i snævrere og videre Kredse. Vel vilde jeg gaa lidet i hans Spor, om jeg ikke lagde mig paa Sinde, at naar en brav og dygtig Mand rives bort midt i sin Virksomhed, da gjør den almenmenneskelige Deltagelse i Reglen Ordene og Rosen stærkere, end de vilde være til dagligdags, ja maaske allerede en Maaned efter, naar den aktuelle Følelse og Interesse har tabt sig; men paa den anden Side tror