Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled
Forfatter: Marcus Rubin
År: 1900
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
DOI: 10.48563/dtu-0000158
Emne: Sörtryk af >>vort folk i det nittende aarhundrede<<
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I DANMARK 61
X.
Det ligger nær for os, efter den nys givne Oversigt over vor Handelsflaades
Udvikling, at søge nogen Kundskab om de andre Kommunikationsmidler, saasom
Jernbane, Telegraf og Post. Herhen hører jo ogsaa Telefonen, men om denne, de
sidste tyve Aars Nyhed, der herhjemme dog først har været i stærk Udvikling i det
sidste Decennium, have vi ikke nogen saadan Statistik for hele Landet, at vi kunne
meddele ensartede Tal derom.
Helsingørs nye Banegaard.
To Aar efter Krigen, den iste April 1866, havde Danmark af Jernbaner
23 Mil sjællandske og 321/4 Mil jysk-fynske Baner, tilsammen 55V4 Mil. Nu, en
Tredjedel Aarhundrede efter (31te December 1898), have vi paa Sjælland 85 72 Mil,
paa Falster 6, paa Lolland 9x/2, paa Fyen 39V2, i Jylland i94x/2 Mil, ialt 335 Mil
(heraf ca. 100 Mil Privatbaner), altsaa noget over sex Gange saa meget som i 1866.
Personbefordringen var den Gang ca. 2 Mill. Mennesker om Aaret, nu ca. 20 Million,
Varetransporten omfattede den Gang ca. 5 Mill. Centner, nu ca. 80 Million!
Telegrafledningernes Længde var ved Udgangen af Aaret 1865 ca. 470 Mil,
ved Udgangen af 1898 ca. 1900 Mil. Antallet af Telegrammer beløb sig i 1865 i