Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I DANMARK 65 XI. Der har i den hele foregaaende Fremstilling været en vis foreskreven Retning for den Vej, vi have fulgt: Landbrug, Skovbrug, Fiskeri, Industri, Handel, Skibsfart og andre Kommunikationsmidler —, denne Rækkefølge er forud given. I nær- værende og det følgende Afsnit, de to sidste, ville vi gjøre forskjellige Svinke- ærinder; Vejen vil synes noget bugtet, men man vil maaske dog finde, at helt uden Plan gaa vi ikke frem. Det omtaltes ovenfor og er jo paavist paa forskjellig Maade — ligesom det er vel bekjendt —, at det er de smaa Landbrug, der, ikke mindst paa Grund af Andelsbevægelsen, have staaet sig bedst i de vanskelige Forhold, som Landbruget i en Del Aar har været undergivet. Under Smaabønderne findes jo imidlertid endnu en Samfundsklasse paa Landet, og vi ville begynde dette Afsnit med nogle Oplys- ninger om denne. En af de Aarsager, som foran er nævnt, til Landbrugets Klager har Adresse indadtil: det er knapt med Arbejdsfolk paa Gaardene, og hermed hænger det sammen, at Arbejdslønnen er høj. Nu er det jo ikke saadan at forstaa, at vore Landarbejdere svælge i Mælk og Honning; men nægtes kan det ikke, at Lønningerne ere stegne svært. Man kan med runde Tal ansætte et mandligt Tyendes aarlige Løn paa Landet til 226 Kr., et kvindeligt Tyendes til 140 Kr., men disse Lønninger overstige med 1/8 Lønningerne fra Begyndelsen af 1890erne og med 80 å 100 pCt. Lønningerne fra Begyndelsen af 1870erne! Sligt skal nok mærkes. Endvidere har man beregnet, at den nuværende Aarsindtægt, indbefattet Værdien af Emolumenter, for faste mandlige Landbrugsarbejdere paa egen Kost er gjennem- snitlig ca. 534 Kr. Dette Beløb udgjør x/10 mere end det tilsvarende for Begyndelsen af 1890erne og henved V3 mere end Indtægten i Begyndelsen af 1870erne. Dog, føles Arbejdslønnens Forøgelse som en Byrde for dem, der skal ud- rede den, kan man jo dog umuligt nægte, at for dem, der skulle modtage den — og det er de fleste — er den en Fordel. Ser man Sagen fra et almindeligt Sam- fundsstandpunkt, maa man saaledes ikke glemme, at samtidig med vanskeligere Tider for den besiddende Del af Landbostanden, ere den ubemidledes Kaar bievne væsentligt forbedrede. Dette tiltrængtes i højeste Grad — og Landarbejderstandens Kaar ere endnu mange Steder yderst nødtørftige —; hvad der er sket, er derfor kun af det gode, og det ogsaa i den Henseende, at en øget Forbrugsevne hos Landarbejderne vil, som alt foran omtalt, komme hele vort økonomiske Kredsløb til- 9