Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

MARCUS RUBIN 66 gode. Men paa den anden Side er selvfølgelig i Længden Forudsætningen for Landarbejdernes Trivsel Landbrugets Trivsel; i mindre gode Tider for Landbruget føles jo høj Arbejdsløn særlig haardt, og foruden af de mange andre Grunde maa man derfor ogsaa af Hensyn til, at den store Landarbejderstand skal kunne opnaa yderligere Forbedringer i sine Kaar, ønske, at Landbruget maa komme vel ud over den strenge Kamp, som navnlig mange af de middelstore og større Bedrifters nuværende Besiddere maa føre. De smaa Bedrifter staa sig altsaa forholdsvis godt paa Landet. I Byerne er det derimod de smaa Bedrifter, der synes uheldigst stillede. Vi kjende jo alle til »Middelstandens«, d. v. s. Detailhandlernes og Smaahaandværkernes Klager, af hvilke mange sikkert have god Grund. Thi Storindustrien sluger og overflødiggjør mange mindre Haandværksforretninger, og det samme er Tilfældet med Stormagasinerne. Hertil kommer de betydelige Udgifter, der ved Husleje og Reklame m. v. nutildags paalægges de mindre Forretninger, Udgifter, som de, paa Grund af den forholdsvis ringe Omsætning og den ved Konkurrencen trykkede Avance paa det enkelte Salg, vanskelig kunne taale. En ivrig Agitation har jo fra de Handlendes Side været ført imod »Stores«, Rabatforeninger o. 1. og tillige ogsaa imod Forbrugsforeninger. Af disse sidste fandtes der i 1898 her i Landet, foruden 133, som under Navn af Forbrugs- foreninger drive Næring og have løst Næringsadkomst, 837 egentlige Forbrugs- foreninger med et Medlemstal paa 130,000. Sligt betyder naturligvis en Ind- skrænkning i Kundekredsen for visse Dele af Mellemhandelen. Et Udtryk for de store Virksomheders Omsiggriben i vor Tid er det stedse forøgede Tal paa Aktieselskaber. Endnu for en Menneskealder siden var et Aktieselskab en ret sjælden Fugl, nu skyde Selskaberne op som Paddehatte. Tidligere fremkom de ogsaa i Reglen kun, naar der skulde stiftes en Bank eller et meget stort Dampskibsforetagende eller industrielt Etablissement o. 1., nu er ikke blot hele Industrier omtrent »paa Aktier« — f. Ex. Maskin- og Jernstøberindustrien —, men atter og atter se vi endog blot nogenlunde store Haandværksforretninger »sat paa Aktier«, ja endog almindelige Kjøbmandsforretninger omdannes til Aktieselskaber, og da saadanne Selskaber i Reglen faa større Kapitaler at virke med, end Enkeltmanden havde, blive de naturligvis farlige Konkurrenter. Aktieselskaberne ere offentlige Institutioner; som saadanne have de visse almene Forpligtelser — ogsaa f. Ex. overfor deres Arbejderstab —, og de bør, gjennem Erindringen om, at »noblesse oblige«, ved en god, ikke blot økonomisk,