Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

paa sit sidste Sygeleje, sagdes han at være en kraftig Mand, og dog er jeg ikke sikker paa, om hans Konstitution var saa helt ubrudt, som det syntes efter ydre Kriterier. Saa naaede han jo imidlertid ogsaa — saa vidt ses kan — hvad han i det ydre havde stillet sig til Maal. Han traadte ud i Livet ubemidlet og ukjendt, og han forlod det som en efter danske Forhold velstillet og en almenagtet Mand. Den Rigdom, han begyndte med, var Personlighedens, ingen anden. Men lad mig føje til, at han tillige udgik fra et Forældrehjem, hvor der ganske vist var langt fra Overflod, men hvor det dog ved Arbejde og Økonomi lykkedes at fyldestgjøre Datidens Krav til en Borgerstandsfamilie, hvor endvidere Interessen for offentlige Anliggender var stor, og hvor Aandens Arbejde sattes højt, ja røgtedes i ikke ringe Omfang. Her havde han dernæst set for sig den Trofasthed overfor Mennesker og overfor Formaal, som han selv i Løbet af Livet saa stærkt fastholdt, ikke blot — rent instinktivt — i Forholdet til sine nærmeste og tillige i Forholdet til Venner og Kjendinge, men ogsaa overfor de offentlige Personer og Sager, han havde knyttet sin Hu til; han bistod her, helst i Stilhed, med Raad og Daad, saa langt han formaaede. 1 politisk og social Henseende nærede min Broder fremskredne Anskuelser; baade hans Fædrelandssind og Retfærdssans kunde føle sig forargede over Tingenes Gang, ja til Tider kunde Forargelsen vel endog naa en behersket, men i Dybden ikke ringe Lidenskabelighed. 1 Privatlivet og i Erhvervslivet var han endel paavirket, til den ene Side af Familieældstens fødte Autoritet, til den anden Side af self-made Mandens ofte ret bitre Erfaringer. Der kunde derved nu og da komme dels lidt dominerende indenfor hans daglige Livs- og Virksomhedsomraade, dels noget pirreligt-kritisk overfor hans Medmennesker i Almindelighed. Men det gjorde ham aldrig haard eller fjendsk, dertil var Naturbunden i ham meget for blød, og ligesom han kunde erobre Mennesker ved sit elskværdige Blik og Smil og ved en ejendommelig Hensynsfuldhed, saaledes blev han, mere end han selv vidste, erobret af andres Godhed. Han troede selv, han var et Stykke af en Menneske- foragter, Sandheden var, at den, der tog ham ved Hjertet, kunde lede ham ved Haanden. — Nærværende Hæfte indeholder en Skildring af vort Fædrelands økonomiske For- hold i det sidste Slægtled af det nittende Aarhundrede. Det være langt fra mig at mene, at min Broder har været i de forreste Rækker, meget mindre en af de ledende i denne Periode. Men det tør dog siges, at han hørte med til Pionerkorpset, det som arbejder baade med Hoved og Haand, og som stedse lægger ud paany for at vinde nyt Land. Ogsaa dette turde berettige — eller undskylde —, at jeg her har helliget nogle Sider til Gottfred Rubins Minde. Kjøbenhavn, i Maj 1900. Marcus Rubin.