Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

72 MARCUS RUBIN begyndte igjen Opsvinget, og nu, efter tyve Aars Forløb, findes der indenfor de danske Fagforeninger henved 84,000 Arbejdere af begge Kjøn. Efterhaanden som de, under fortrinlig Ledelse, blev stærkere og mere maalbevidste, føltes fra Arbejds- givernes Side i stedse højere Grad Nødvendigheden af Modforeninger (udenfor de gamle Mesterlav). Det gik dog kun trevent med Dannelsen af saadanne Foreninger, navnlig for videre Kredse, indtil man i Slutningen af 1890erne mandede sig op og tog fat med forøget Styrke. I Maj 1899 erklærede den af Jernfabrikanter, Bygnings- haandværkere og Entreprenører m. fl. bestaaende Arbejdsgiverforening en Lockout, Arbejdernes Fællesbageri i Kjøbenhavn. under hvis Forløb Foreningen samlede mange andre Foreninger fra Hovedstaden og Provinserne under sin Fane, og den danner nu en Modvægt, som Arbejderne i høj Grad maa regne med, overfor deres eget Forbund. I Januar 1900 talte den ca. halvtreds Centralforeninger med ca. halvottende Tusind Medlemmer, hvoraf ca. 30 Foreninger med ca. 3000 Medlemmer i Kjøbenhavn. Den nysnævnte Lockout, der vel tilsidst omfattede over 40,000 Arbejdere, og der som bekjendt først bilagdes ved en Voldgift i September, prægede selvfølgelig helt og holdent Aaret 1899 og overskyggede alle andre Arbejdskonflikter i dette Aar. For Aaret forud, 1898, er Antallet af Arbejdsstandsninger (Strike eller Lockout) opgjort til 148, altsaa cirka 3 om Ugen; af disse vare 112 af væsentligere Betydning