Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled
Forfatter: Marcus Rubin
År: 1900
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
DOI: 10.48563/dtu-0000158
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I DANMARK 73
og vedrørte direkte 1402 Arbejdsgivere og 6252 Arbejdere. 46 af disse Konflikter
varede under 1 Uge, 59 fra 1 Uge til et Fjerdingaar, 7 fra et Fjerdingaar til et
Halvaar; det hele Antal tabte Arbejdsdage er beregnet til 118,300. 5 af de 112 Arbejds-
standsninger bilagdes ved Voldgift. — Hvad der igjennem Fagforbundenes Arbejde
og i Kraft af andre almene Forhold er sket for Forbedringer i Arbejdernes Kaar,
kan ikke let overvurderes, og det bør erindres — her som overfor Landarbejderne —,
at foruden den fundamentale Betydning, det i og for sig har, at Samfundets talrigste
Befolkningsklasse er naaet frem i økonomisk Velvære, har selve denne Klasses for-
øgede Konsum været en Hovedbetingelse for hele det producerende Samfunds
Produktionsfremskridt.
I 1892 opgjordes det for Kjøbenhavn, at en Svends gjennemsnitlige Aars-
indtægt kunde sættes til 996 Kr., en Arbejdsmands til 777 Kr. Endvidere viste det
sig, at Daglønnen var ca. 7io højere end et Tiaar tidligere, og samtidig antoges den
daglige Arbejdstid i dette Tidsrum at være bleven 5 Procent kortere. For Aaret
1897 er en Svends Aarsindtægt beregnet til 1057 Kr., en Arbejdsmands til 842 Kr.,
saa at Stigningen fra 1892 er 6 å 8 pCt., ligesom desuden ogsaa den daglige Arbejds-
tid yderligere er aftagen. I Beløbene for Aarsindtægten 1892 og 1897 er der til
den ene Side ikke blot taget Hensyn til Daglønfortjenesten, men ogsaa til Merfor-
tjenesten ved Akkordarbejde, Overarbejde o. s. v., og til den anden Side er der gjort
Fradrag for Arbejdsløshed, idet Aarets normale Antal Arbejdsdage er beregnet til 300,
og der derefter er gjort et Fradrag af ca. 7V2 pCt. for egentlig Arbejdsløshed.*)
Efter 1897 har der fundet en videre Stigning af Arbejdslønnen og Forkortelse
af Arbejdstiden Sted. Medens, som nævnt, den gjennemsnitlige Aarsindtægt for en
kjøbenhavnsk Fagarbejder, hvis Arbejdsløshed er ca. 7% pCt., er beregnet til 1057 Kr.
i 1897, maa den vistnok sættes til ca. 1200 Kr. i Aaret 1900. Denne Gjennemsnits-
indtægt kan man, efter foreliggende Data, tænke sig fordelt omtrent paa følgende Maade:
Af 1000 kjøbenhavnske Fagarbejdere have:
Ca. 100 gjennemsnitlig aarlig 900 Kr., tilsammen 90,000 Kr.
— 195 — — 1050 — — 204,750 —
— 440 — — 1200 — — 528,000 —
— 135 — — 1350 — — 182,250 —
— 130 — — 1500 — — 195,000 —
Ialt 1000 gjennemsnitlig aarlig 1200 Kr., tilsammen 1,200,000 Kr.
*) Nogen direkte Statistik over Arbejdsløshed foreligger ikke, og de ovenstaaende Tal derom
ere altsaa kun skjønsvise. Arbejdsløsheden er et saa betydeligt Onde, navnlig i den moderne
Tid med de stærkt vexlende Forretningskonjunkturer, at man længe har søgt Raad imod
den, og nu, ogsaa herhjemme, vil prøve at modarbejde den bl. a. ved kommunale, offentlige
Arbejdsanvisningskontorer.