Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

Forfatter: Marcus Rubin

År: 1900

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 80

DOI: 10.48563/dtu-0000158

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
76 MARCUS RUBIN ere utilfredse med. Sligt er en Ulempe, men fælles for begge Kjøn og alle Aldere og uadskillelig fra, at selve Tilværelsen for os alle er en Kamp for Tilværelsen. Det økonomiske Fremskridt, der kan paavises for de arbejdende Klasser, betyder ikke, at alt nu er saare godt for dem, thi naar der indtræder Arbejdsløshed, eller de rammes af særlige Uheld, kan Stillingen blive vanskelig nok; selv under normale Forhold ville adskillige ikke-faglærte Arbejdere, der sidde med Familje, knapt nok tjene til det daglige Brød, og endnu værre gaar det mangen en Enke, der skal ernære sig og Børn ved Linnedsyning eller andet slet betalt Syerhverv. Det er oplyst, at endnu i 1895 boede i Kjøbenhavn af gifte Arbejdere med Familje en Sjettedel i Etværelseslejligheder; der er saaledes endnu langt frem til blot nødtørftigt gode Tilstande over hele Linjen. Men at der er Fremskridt, kan ikke benægtes; selve Boligforholdene ere et Bevis derpaa. De kjøbenhavnske Etværelseslejligheders Antal udgjør en stedse mindre Andel af samtlige Lejligheder, og den samme Opgjørelse, der udviste, at en Sjette- del af de gifte Arbejdere bor i Etværelseslejligheder, bar godtgjort, at en Femtedel bor i Treværelseslejligheder. Men dette sidste betyder simpelthen Dannelsen af et nyt socialt Lag, Arbejdernes Overklasse, eller, om man hellere vil, en omfattende Rekruttering nedefra, af de »borgerlige« Samfundsklasser, af Middelstanden. XII. Man laster vor Tids Tilbøjelighed til Luxus og Overdaad i Modsætning til tidligere Tiders Tarvelighed, og der er vel noget i det — ihvorvel slig Tale har været ført til alle Tider. Men hvad man med Sikkerhed tør rose vort Slægtled for, er Forsynligheden. I det sidste Decennium har Staten tilvejebragt Alderdoms- understøttelse for ubemidlede (ved Stats- og Komniuneydelser) og Ulykkesforsikring for Industriens Arbejdere (igjennem Arbejdsgiverne), og den er saaledes traadt til paa Omraader, hvor den mente, Arbejderbefolkningen kun kunde udrette lidet selv. Den giver endvidere Tilskud til Sygekasserne. Disse sidste bæres imidlertid hovedsagelig ved Befolkningens egne Midler, og det vil derfor være lærerigt blot med et Par Tal at vise Udviklingen af dem. Antallet af Syge kasse medlem mer i hele Landet udgjorde ved Udgangen af Aaret