Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled
Forfatter: Marcus Rubin
År: 1900
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
DOI: 10.48563/dtu-0000158
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING I DANMARK
77
1868..................... 29,000
1883 ..................... 128,000
1898..................... 231,000
Saaledes avancerede man med næsten 100,000 Medlemmer i de 15 Aar fra
1868 til 1883 og med godt 100,000 i de næste 15 Aar, endda bortset fra det
Medlemsantal, der endnu maatte være i ikke-statsanerkjendte Sygekasser.
Dog det er jo ikke blot Landets Arbejderbefolkning, der nu forsikres i langt
større Udstrækning end før. Brandassurance, Livsassurance, Ulykkesassurance og
mangfoldige Specialassurancer have taget et uanet Opsving. Forsikringsvæsenet er
bleven en Forretningsgren, hvis Medarbejdere af Direktører, Bestyrelsesmedlemmer,
Agenter etc. etc. snart udgjøre en hel Hær, og om man end nu og da kunde ønske
sig forsikret overfor den megen Forsikring, er Institutionen dog som Helhed kun af
det gode: Forsynlighed bliver ikke blot Aarsagen til, men er ogsaa Virkningen af et
baade økonomisk og moralsk fremskredet Stade.
Imidlertid ere jo Forsikringspræmierne kun en anden Form for Sparekasser;
de ere Sparefonds, hvor Pengene ere indsatte paa noget mere komplicerede Be-
tingelser end i de almindelige Kasser. Dog selve Sparekasserne staa kun med den
ene Fod i Forsikringsinstitutionen, men med den anden i Bankinstitutionen, dette
sidste navnlig i deres Egenskab af Udlaansinstituter. Vi have jo i de sidste Decennier
faaet mangfoldige ny Banker, ligesom det hele Kreditvæsen er bleven udvidet fra
Aar til Aar. Medens det imidlertid ikke lader sig gjøre med enkelte og faa Tal at
fremstille Udviklingens Omfang for Forsikringsvæsenets Vedkommende, og det lige-
ledes vil være ugjørligt i Korthed at give talmæssige Data til Belysning af Bank-
udviklingen, kunne vi ved Hjælp af nogle Tal om Sparekasserne give en Forestilling
om, hvilke Beløb der nu, i Forhold til tidligere, indsættes af Almenheden i offentlige
Kasser og af disse atter frembydes til Udlaan. Lad saa ogsaa disse Tal ikke blot
angive et Beløb for Smaafolks virkelige Sparepenge, men tillige for Kjøbmænds rent
forbigaaende Pengehensættelser — med en Skala af Overgange imellem de to
Former —, lad dem paa én Gang omfatte Sparepenge, Forsikringspenge, Box- og
Bankpenge, uden at man kan udsondre den ene Del fra den anden, ogsaa fordi en
og samme Sum tidt har noget af hvert ved sig, de ere dog, som de foreligge, et
højst ejendommeligt Udtryk for Udviklingen fra Fortid til Nutid.
Sparekassernes Antal udgjorde i Aaret 1858: 57, i 1863: 69, i 1873: 312, i
1883: 502 og i 1898: $30. Det store Opsving i Kassernes Udbredelse Landet over
sker altsaa i Tiaaret 1863—73, men Udviklingen fortsætter sig i det følgende
______ ________________________ ______