Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled

Forfatter: Marcus Rubin

År: 1900

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 80

DOI: 10.48563/dtu-0000158

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
78 MARCUS RUBIN Decennium 1873 — 83, og ved Midten af 1880erne er over By og Land bredt et Net af smaa og store Instituter, der paa én Gang ere Spare- og Udlaanssteder for Befolkningens Midler. Selve Antallet af Sparekasser er senere ikke væsentlig forøget, Landet er »mættet« med Kasser. Men for de indskudte Beløbs vedkom- mende se Forholdene anderledes ud. Interessenternes Tilgodehavende udgjorde ved Slutningen af Regnskabsaaret Aar Mill. Kr. Aar 1858......... 44 1873 1863......... 72 1878 1868.........112 1883 Mill. Kr. Aar Mill. Kr. ........ 174 1888........462 ........ 201 1893........540 ........ 350 1898........658 Saaledes ere Sparekasseindskudene i 1898 mere end tre Gange saa store som i 1878, for tyve Aar siden, og de ere femten Gange saa store som i 1858, for fyrre- tyve Aar siden. Dog er der herved at bemærke, at den stærke Stigning mellem 1878 og 1883 delvis skyldes, at der ved Sparekasseloven af 1880 inddroges under Institutionen forskjellige større Kasser, som hidtil ikke havde været medregnede til Sparekasserne. Siden Midten af 1880erne synes Beløbet med en vis Regelmæssighed at stige med en 20 Mill. Kr. om Aaret, og Interessenternes Indskud udgjøre nu henved 300 Kr. pr. Individ af hele Landets Befolkning. Sparekasserenten har i de største Kasser i flere Aar været nede paa 3 pCt., nu er den atter 4 eller nær derved; som Gjennemsnit kan den vist fra 1883 til 1898 sættes til 3.5 å 3.6 pCt. Dersom man havde ladet Kapitalen fra 1883 urørt og kun ladet den voxe med Rente og Rentes Rente, skulde den i 1898 have udgjort ca. 590 Mill. Kr., men den androg V9 å 1/8 mere. Har man imidlertid i Frem- tiden blot Raad til at lade Kapitalen uformindsket og ligeledes at lade Renterne være urørte, saaledes at Uddrag og ny Indskud dække hinanden, vil man, selv uden direkte Kapitalforøgelse, faa en aarlig Stigning i Sparekassekapitalen, ved 4 pCt. Rente, af 26l/2 Mill. Kr. — til at begynde med. Det er over en Tredjedel af samtlige Statsindtægter (og -Udgifter)! En Femtedel af det hele Sparekassebeløb (i 1898) falder paa »Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn«; paa den anden Side have henved et Par Hundrede Kasser under 50,000 Kr. hver i Indskud. 80 å 90,000 Konti ere paa over 2000 Kr. hver, med et gjennemsnitligt Beløb af 5000 Kr. pr. Konto, og henved 3/4 Million Konti ere paa under 200 Kr. hver, med et gjennemsnitligt Beløb af 40 Kr. pr. Konto. Saaledes rummer Institutionen de største Modsætninger og er unægtelig højst mærkelig baade i sin Udvikling og i sin Udstrækning. Lad os endnu til Slutning anføre, at medens Størstedelen af Midlerne anlægges i Obligationer eller anvendes til direkte Udlaan i faste Ejendomme m. v., saa be- ________ ____________________________________ ____________________