Den økonomiske Udvikling i Danmark
I det sidste Slægtled
Forfatter: Marcus Rubin
År: 1900
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 80
DOI: 10.48563/dtu-0000158
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
MARCUS RUBIN
Decennium 1873 — 83, og ved Midten af 1880erne er over By og Land bredt et
Net af smaa og store Instituter, der paa én Gang ere Spare- og Udlaanssteder for
Befolkningens Midler. Selve Antallet af Sparekasser er senere ikke væsentlig
forøget, Landet er »mættet« med Kasser. Men for de indskudte Beløbs vedkom-
mende se Forholdene anderledes ud. Interessenternes Tilgodehavende udgjorde
ved Slutningen af Regnskabsaaret
Aar Mill. Kr. Aar
1858......... 44 1873
1863......... 72 1878
1868.........112 1883
Mill. Kr. Aar Mill. Kr.
........ 174 1888........462
........ 201 1893........540
........ 350 1898........658
Saaledes ere Sparekasseindskudene i 1898 mere end tre Gange saa store som
i 1878, for tyve Aar siden, og de ere femten Gange saa store som i 1858, for fyrre-
tyve Aar siden. Dog er der herved at bemærke, at den stærke Stigning mellem
1878 og 1883 delvis skyldes, at der ved Sparekasseloven af 1880 inddroges under
Institutionen forskjellige større Kasser, som hidtil ikke havde været medregnede til
Sparekasserne. Siden Midten af 1880erne synes Beløbet med en vis Regelmæssighed
at stige med en 20 Mill. Kr. om Aaret, og Interessenternes Indskud udgjøre nu
henved 300 Kr. pr. Individ af hele Landets Befolkning.
Sparekasserenten har i de største Kasser i flere Aar været nede paa 3 pCt.,
nu er den atter 4 eller nær derved; som Gjennemsnit kan den vist fra 1883 til
1898 sættes til 3.5 å 3.6 pCt. Dersom man havde ladet Kapitalen fra 1883 urørt
og kun ladet den voxe med Rente og Rentes Rente, skulde den i 1898 have udgjort
ca. 590 Mill. Kr., men den androg V9 å 1/8 mere. Har man imidlertid i Frem-
tiden blot Raad til at lade Kapitalen uformindsket og ligeledes at lade Renterne
være urørte, saaledes at Uddrag og ny Indskud dække hinanden, vil man, selv uden
direkte Kapitalforøgelse, faa en aarlig Stigning i Sparekassekapitalen, ved 4 pCt.
Rente, af 26l/2 Mill. Kr. — til at begynde med. Det er over en Tredjedel af
samtlige Statsindtægter (og -Udgifter)!
En Femtedel af det hele Sparekassebeløb (i 1898) falder paa »Sparekassen for
Kjøbenhavn og Omegn«; paa den anden Side have henved et Par Hundrede Kasser
under 50,000 Kr. hver i Indskud. 80 å 90,000 Konti ere paa over 2000 Kr. hver,
med et gjennemsnitligt Beløb af 5000 Kr. pr. Konto, og henved 3/4 Million Konti
ere paa under 200 Kr. hver, med et gjennemsnitligt Beløb af 40 Kr. pr. Konto.
Saaledes rummer Institutionen de største Modsætninger og er unægtelig højst mærkelig
baade i sin Udvikling og i sin Udstrækning.
Lad os endnu til Slutning anføre, at medens Størstedelen af Midlerne anlægges
i Obligationer eller anvendes til direkte Udlaan i faste Ejendomme m. v., saa be-
________ ____________________________________ ____________________