Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

6 hvorledes en Luftarts Tryk aftager i større og større Højde over Jordoverfladen, saa ses det, at de mest vægtfyldige Luftarter hurtigst aftage. Beregnigen giver, at der i 3 Miles Højde ingen kjendelig Kulsyre er i Luften, og i 6 Miles Højde er der kun en halvt saa stor Procentmængde Ilt som ved Jordoverfladen. Dette gjælder dog kun for rolig Lufts Ved- kommende; Vindene bevirke, at Luftarterne, hvoraf Atmos- færen bestaar, blandes, og naar Vindene ere stærke, kan der ikke iagttages nogen kjendelig Forskjel paa Atmosfærens Ind- hold af Ilt og Kvælstof i forskjellige Højder. Luftens Indhold af Kulsyre varierer en hel Del med Vejrforholdene og lokale Forhold, hvorimod det ikke synes at være af Betydning, om Luften er over Land, Hav, Bjærge osv. Bestemmelserne af Kulsyremængden i forskjellige Højder stemme ikke synderlig godt overens. Den samlede Kulsyre- mængde i Atmosfæren er over 2353 Billioner Kilo, saa at der af Kulstof findes cr. 642 Billioner Kilo; Planternes aar- lige Forbrug af Kulstof anslaaes til cr. 90 Billioner Kilo. Af Ammoniak er der mest i Luften i den varme Aars- tid og mere i Byluft end i Landluft. Lidt Brint er der i Atmosfæren; man har saaledes paa forskjellige Steder i Frankrig fundet fra 1/500 til Vöooo Vægt- procent. Efter hvad der ovenfor er sagt, maa Procent- mængden af Brint voxe med Højden over Jordoverfladen, og umuligt er det vel ikke, at hele Rummet er opfyldt af Brint i en overordentlig høj Grad af Fortynding. I Forbindelse hermed kan det nævnes, at man ved Spectralanalyse har fundet Brintlinier i alle Kloders Spectra. Ved Studier af forskjellig Art har man fundet, at Atmos- færen maa have en Højde af mindst 25 Mil. 5. I Luften findes der saa at sige altid Støvpartikler af forskjellig Art. Forsøg, der ere anstillede i England (John Aitken, 1891), gav, at der i Landluft pr. Ccm. fandtes Ira 500 (klar Luft) til 9500 (tyk Luft) Støvpartikler; i Byluft