Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole
Forfatter: H.O.G. Ellinger
År: 1892
Forlag: H. Christensens Boghandel, GL. Kongevej 82.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 5515
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
fandtes der for Edinburghs Vedkommende fra 45000 til */4
Million, i et Værelse fra Begyndelsen af henimod 1/2 Million
og, efterat 4 Gasflammer havde brændt i 2 Timer, omtrent
46 Mill. Støvpartikler i hver Ccm.
For at bestemme Støvets Vægt lod Ti s sandier Luft-
bobler stige op igjennem destilleret Vand, og han bestemte
Luftmængden samt efter Vandets Inddampning den optagne
Støvmængde. Han fandt for Paris, at der i 1 Kubikmeter
Luft normalt er 0,007 gr., hvilket Tal efter stærk Regn kan
formindskes til 0,006 gr„ men efter 8 Dages Tørke stige til
0,024 gr. Paa Landet fandt han normalt 0,00025 gr. Ved
at inddampe Regnvand fandt han, at der i 1 Liter var
0,02 gr. atmosfærisk Støv; for Snevands Vedkommende fandt
han i en Gaard i Paris Støvmængden aftagende fra 0,2 gr.
i den første Sne til 0,1 gr. efter nogen Tids Snevejr; paa
Landet vare de respective Tal 0,1 gr. og 0,05 gr.
Af Bakterier findes der færrest i Bjærgluft og navnlig i
Søluft. I l Kubikmeter Luft fandtes der i Gjennemsnit: over
Atlanterhavet under 1, i Bjærgluft 1, paa Spidsen af Pantheon
i Paris 200, i Rivoligaden i Paris er 3500, de nye Dele af
Paris er 4500, de ældre 36000, i Hospital de ]a Pitié er. 80000
Bakterier (v. Freudenreich, Miquel, 1885—87). I den varme
Aarstid er Luften rigest paa Bakterier. Et Menneske inei-
nander daglig 5—10 Kubikmeter Luft.
III. Jordens Varmeforhold.
6. Naar en Flade af en vis Størrelse bestraales af
Sollyset, modtager den i en vis Tid en Varmemængde, der
beroer paa den Vinkel, Straalerne danne ved Fladen, eller
paa den Vinkel, Indfaldsvinklen, de danne med den vinkel-
rette paa Pladen. Lad os tænke os Fladen AB (Fig. 2)
blive truffen af Straaler vinkelret og skraat; i det ene Til-