Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

8 fælde er Tværsnittet af det Straalebundt, som rammer Fladen, lig AB, i det andet Tilfælde er det CD, som er mindre end AB. Den Mængde Varme, som AB modtager i sidste Til- fælde er ligesaa mange Gange mindre end den, den modtog i første, som CD er mindre end^4B; dette Forhold bliver aabenbart desto mindre, jo større Indfaldsvinklen v er, altsaa jo mere Straaleretningen fjerner sig fra Perpendikulæren paa Fladen; naar AB er given, saa retter CD’s Størrelse sig efter v. Naar v forøges med en vis Værdi, saa formindskes CD, men det Forhold, hvori CD formindskes, beroer paa, hvilken Værdi v havde; jo større V er, i desto stærkere Grad formindskes CD og dermed Bestraalingen, naar v faar en vis Tilvæxt. Af det nys nævnte følger nu, at skjøndt Forskjellen imellem Solens Middagshøjder paa Aarets længste og korteste Dag for ethvert Sted paa Jorden er den samme (3), saa er der dog forskjellige Forhold imellem Bestraalingen ved Mid- dagstid paa disse Steder: jo længere et Sted er fra Æqua- tor, desto mere skraat falde Straalerne i det Hele taget, og desto mere forskjellig bliver Bestraalingen ved Middagstid paa den længste og korteste Dag. Ved Krebsens Vende- kreds er Bestraalingen den 21de December godt % af det, den er den 21de Juni, men for Kjøbenhavns Vedkommende er dette Forhold omtrent 3/14, d. v. s. ved Middagstid den 21de Juni sender Solen imellem 4 og 5 Gange saa megen Varme til Kjøbenhavn som ved Middagstid den 21de December. I den varme Zone er der i saa Henseende ikke stor For- skjel paa de forskjellige Tider af Aaret, og Aarstidernes Forskjel bliver derfor heller ikke her synderlig udpræget, hvad Varmeforholdene angaa. 7. Den Mængde Varme, et Sted paa Jorden modtager