Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

i et Døgn, beroer dels paa, hvor højt Solen kommer paa Himlen ved Middagstid, og dels paa Dagens Længde. Nu er det jo saa, at der, hvor Solen ikke kommer synderlig højt paa Himlen, der kunne Dagene naa den største Længde. Medens i den varme Zone Dag og Nat næsten hele Aaret rundt ere omtrentlig lige store, saa kan Dagen hos os naa en Længde af over 17 Timer, og Nord for Polarkredsen naar den jo endog at blive 24 Timer lang. Deraf følger, at der selv i meget nordlige Egne kan blive en forholdsvis varm Sommer; kun hvor der er udstrakte Sne- eller Ismasser, som Sommervarmen ikke formaar at tø op, hindres Tempe- raturen i at stige synderlig over 0°. Men hvor stor Ind- flydelse Dagens Længde har paa den Varmemængde, der i Dagens Løb sendes til et Sted, kan ses deraf, at efter Be- regningen modtager Nordpolen i omtrent 2 Maaneder midt paa Sommeren mere Varme — trods Straalernes skraa Retning — end noget andet Sted paa Jorden i samme Tid; ja Nord- polen faar den 21de Juni mere Varme fra Solen end et Sted paa Æquator faar ved Jævndøgnstider, skjøndt Solstraalerne dog falde lodret paa Æquator paa den Dag, men medens Solens Højde for Polen den 21de Juni er 23° 27' i alle Døgnets 24 Timer, vil den for Stedet paa Ækvator voxe i 6 Timer fra 0° til 90° og i de næste 6 Timer aftage fra 90° til 0°. Tilsvarende Forhold finde naturligvis Sted for Sydpolens Vedkommende. Den 21de Juni aftager Dagens samlede Bestraaüng fra Nordpolen sydefter indtil 62° Bredde, derfra voxer den lidt til 43 °’s Bredde og aftager saa sydpaa lige til den sydlige Polarkreds, hvor den bliver 0. Paa den anden Side blive Dagene ved Vintertid ogsaa desto kortere, jo længere vi ere fra Æquator, og Bestraa- lingen altsaa forholdsvis ringe baade paa Grund af Solens ringe Middagshøjde og paa Grund af den korte Bestraalings- tid. (I Kjøbenhavn er den korteste Dag kun cr. 7 * lang). 8. De Varmestraaler, som Jorden modtager fra Solen,