Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

10 ligge indenfor en Cylinder, hvis Tværsnit er Arealet af en Storcirkel paa Jorden; dette Areal er nr2, hvor r er Jord- radien. Violle o. A. have beregnet, at den Varmemægde, som i 1 Minut passerer 1 cm- af dette Straalebundt, altsaa den Varmemængde, som i 1 Minut træffer 1 cm- af Atmos- færens Grændse, naar Bestraalingen er lodret, er cr. 21/2 Gramcalorier, og den samlede Varmemængde, som Solen i et Aar sender til Jorden, er altsaa nr2.2l/2.. 24 .365 = 1676.1()21 Gramcalorier. Denne Varmemængde kunde smelte et Islag, der omgav Jorden i en Høide af cr. 45 m. Størrelsen af Bestraalingen er bestemt af Pouillet, Violle, Langley, Crova o. fl. C rov a benytter en Thermosøjle i Forbindelse med et Galvanometer; Søjlen er indesluttet i et Kør, der er anbragt saaledes drejelig om en Axe, at det i Dagens Løb stadig er rettet med Solen; Galvanometret har et Spejl, som reflekterer Straalerne fra en Lyskilde hen paa en fotografisk Plade, der bevæges ganske langsomt af et Uhrværk i en Retning, der er tværs paa den, i hvilken den tilbagekastede Straale bevæger sig ved Spejlets Drejninger; Instrumentet er altsaa selvregistrerende. Ved Forsøg over Bestraalingen vil man nu finde, at denne ikke ganske følger de ovenfor angivne Love paa Grund af Indsugningen i Atmosfæren. Denne Indsugnings Størrelse undersøger man ved at anstille Forsøg ved for- skjellige Solhøjder og i forskjellige Højder over Jorden. Af Straalerne, der falde lodret paa Jordoverfladen, ind- suges omtrent 1/i, medens 3/4 slippe igjennem Atmosfæren. Naar Solens Højde er 30°, have Straalerne omtrent den dobbelte Vej at gjennemløbe i Luften, og der indsuges noget mindre end Halvdelen af Straalerne; er Solens Højde 10°, saa er Vejlængden i Atmosfæren cr. 5J/2 Gange større end ved lodret Bestraaling, og der indsuges cr. 4/5 af Straalerne,