Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

II medens kun l/5 naa Jordoverfladen. Er Solen i Horizonten, indsuges saa at sige alle Varmestraaler i den 36 Gange saa lange Vej igjennem Atmosfæren som ved lodret Bestraaling. De nederste Luftlag indsuge Varmestraalerne stærkest paa Grund af deres større Tæthed, større Indhold af Fugtig- hed, Støv o. s. V. Paa Toppen af Montblanc (cr. 3000 m ) er Indsugningen kun x/4 af, hvad den er ved Havoverfladen. I Kiew (SO1// n. B.) fandt Savélieff (1888—89), at ved skyfri Himmel blev der i Gjennemsnit absorberet 6372 pCt., og kun 361/2 pCt. naa Jorden; dette sidste Tal stiger i Ok- tober til 41, i Januar og Februar synker det til 28. Ved Crovas Forsøg fandtes det, at Bestraalingen om Sommeren ved klar Himmel voxer temmelig regelmæssig etter Solopgang, men naar der kommer Luftstrømninger i Gang derved, at Jordoverfladen opvarmes, og naar Luftens Eugtighedstilstand ændres, kommer der Svingninger i Be- straalingen, og disse blive større og større. Maximum af Bestraaling naaes omkring KL 11; noget efter Middag stiger Bestraalingen igjen og synker hurtig til henimod Solnedgang. Ved Vintertid kan den daglige Bestraaling voxe om For- middagen omtrent ganske paa samme Maade, som den af- tager om Eftermiddagen, og altsaa have et Maximum ved Middagstid. Af den Varme, som er indsuget i Atmosfæren, kommer en Del dog Jorden til Nytte, idet Luften straaler Varme igjen til Jorden, og Vand- og Støvpartikler i Luft reflektere Solstraalerne til alle Sider; paa denne Maade bliver Atmos- færen til en Slags Lys- og Varmekilde for Jorden, hvad der navnlig er af Betydning paa Steder, der ligge paa høje Bredder, hvor Solstraalerne have en lang Vej at gjennemløbe, og hvor Indsugningen som nævnt er betydelig. Dersom Jorden ikke var omgiven af Atmosfære, vilde 1 ernperaturforandringerne variere langt stærkere, end de gjøre; Jorden har nemlig en stor Indsugnings- og stor Ud-