Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

12 straalingsevne, og den vil derfor om Dagen kunne opvarmes meget stærkt og om Natten afkjøles stærkt. Dette regulerer nu Atmosfæren; for det første absorberer den Varmestraaler, og for det andet ville de nedre Luftlag ved Berøring med Jorden tage noget af dennes Varme, og den Varme, som Atmosfæren derved faar, taber den ikke saa let paa Grund af sin ringe Udstraalingsevne, saa at den hindrer en altfor stærk Afkjøling af Jorden om Natten. .Jorden er altsaa den væsentligste direkte Kilde til Varmen i Atmosfæren, og Temperaturen synker derfor i Reglen, jo højere man kommer tilvejrs; dog kan en f. Ex. i klare Nætter afkjølet Jord blive koldere end Luften højere oppe. Er Himlen skyet, hæmmer den Bestraalingen om Dagen og Udstraalin- gen om Natten. Da de forskjellige Legemer, som findes i Jordens Over- flade have en højst forskjellig Udstraalings- og Indsugnings- evne samt en forskjellig Varmefylde og Varmeledningsevne, kan man ikke af Bestraalingen slutte sig til noget bestemt om Temperaturen i Jordens Overflade. Denne er af de nævnte Grunde højst forskjellig, og dertil kommer endnu fornemmelig Modsætningen imellem Land og Hav. Havet opvarmes langt mindre end Land under ellers ens Bestraa- ling; dette skyldes flere Grunde: Varmestraalernes delvise Tilbagekastning fra Vandoverfladen og delvise Trængen ned i Vandet, Vandets store Varmefylde, dets store Fordamp- ningsvarme (for Isens Vedkommende tillige store Smeltevarme) og endelig og ikke mindst Vanddelenes Letbevægelighed, hvorved der bestandig kommer nye Dele op i Overfladen og blive opvarmede ved Bestraaling, medens det i faste Legemer stadig er de samme Dele, som ere udsatte derfor. Paa den anden Side afkjøles Vandet om Natten i meget ringere Grad end Landet, thi Vandets Udstraalingsevne er lille, og naar Vanddelene i Overfladen afkjøles, synke de nedefter og give Plads for andre varmere Dele. En stærk