Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

20 de fundne Normaltemperaturer i tilstrækkelig stort Antal og paa Steder, der ero jævnt fordelte over Jorden. Tegner man saa kontinuerlige Linier igjennem Steder med samme Tempe- ratur, kan man slutte, at alle Steder paa en af disse Linier med stor Tilnærmelse have ens Temperatur. Saadanne Linier kalder man Isothermer. Man kan altsaa tegne Isothermer for Maanederne, Aarstiderne og Aaret. Vinter- isothermer kaldes ofte Isochimener, Sommerisothermer Isotherer. Ved et Blik paa disse Kort vil man strax se, hvorledes i .Januar Maaned Isothermerne paa den nordlige Halvkugle bøje imod Nord over Havene, mod Syd over Fastlandene; paa denne Tid er der Sommer paa den sydlige Halvkugle, og Isothermerne bøje mod Syd over Fastlandene, mod Nord over Havene. Det omvendte Forhold finder Sted i Juli Maaned. Isothermerne have i det Hele en langt regelmæs- sigere Gang paa den sydlige Halvkugle end paa den nord- lige, da Modsætningen imellem Hav og Land ikke gjør sig saa stærkt gjældende dernede. Vi se, hvorledes det nordlige Nordamerika og det nord- ostlige Sibirien ere de koldeste Egne paa Jorden i Januar Maaned, medens de varmeste Egne i denne Maaned findes i det Indre af Sydamerika og Sydafrika, noget Syd for Æquator. I Juli Maaned findes de varmeste Egne i det sydlige Nordamerika, Sahara, Arabien og i Egnene Nord for Ost- indien. Selv det sydligste Afrika og Sydamerika har en Normal- temperatur, der ligger over 0°, skjøndt der er Vinter; saa meget mildner de udstrakte Vandmasser Klimaet, thi Syd- spidsen af Sydamerika- ligger lige saa langt Syd for Æqua- tor, som hgne paa den nordlige Halvkugle med en Vinter- temperatur paa ~ 25°, ligge Nord for Æquator. Men dernæst træder det tydelig frem, at paa den nord- lige Halvkugle ere om Vinteren Vestkysterne meget varmere end Østkysterne, og særlig har det nordlige Europas Vest-