Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

21 kyst en efter Breddegraden ualmindelig mild Vinter. Langs Vestkysten af Norge gaar Isothermen paa 0°, og det ses, at Norges Vestkyst har om Vinteren samme Temperaturforhold som det sorte Hav og endnu sydligere Steder i Asien, skjøndt disse Egne ligge 20—30° sydligere end Norges Kyster. Vestkysternes milde Vintre hidrøre for det første fra, at de hyppigste Vinde i den nordlige tempererede Zone ere vestlige. De Vinde, som træffe Vestkysterne, komme fra Havet og medføre altsaa Varme; tillige vil den Vanddamp, de indeholde, ved Fortætning udvikle Varme. De vestlige Vinde, som bestryge Østkysterne, komme dertil fra de stærkt afkjølede Fastlande og gjøre Kysternes Klima afhængigt af disse Fastlandes Klima (Hudsonfloden, der naaer ned til Roms Breddegrad, er tilfrossen i flere Maaneder). Dertil kommer, at Vestkysterne, og da særlig Norges Vestkyst, beskylles af varme Havstrømme. 17. Af klimatologisk Interesse for en Egn er Tempera- turens Middelforanderlighed fra Dag til Dag, hvilken man faar frem f. Ex. for en bestemt Maaneds Vedkommende ved at tage Forskjellen imellem Middeltemperaturen for to paa hinanden følgende Dage (uden Fortegn), gjøre dette hele Maaneden igjennem, addere disse Differenser og dividere Summen med Antallet af Differenser. Vil man have Normal- værdien af denne Middelforanderlighed, skal der naturligvis Observationer i en Del Aar til, flest for Vintermaanedernes Vedkommende. Af den maanedlige Middelforanderlighed kan Aarstidernes og Aarets let beregnes. Denne Middelforanderlighed for Aaret har paa den nord- lige Halvkugle to Maxima paa den 50de Breddegrad, nemlig i Hudsonsbugten (4°) og i Vestsibirien derfra aftager den til alle Sider, altsaa baade mod Polerne og mod Æquator. Hvor der er Fastlandsklima, er Foranderligheden størst. Hvad Middelforanderligheden i Aarets Løb angaar, saa er den næsten overalt paa den nordlige Halvkugle størst i