Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

Forfatter: H.O.G. Ellinger

År: 1892

Forlag: H. Christensens Boghandel, GL. Kongevej 82.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 104

UDK: 5515

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
27 Psychrometret maa være anbragt paa et Sted, hvor det ikke er udsat for Solens Straaler, og hvor der er godt Lufttræk. I det daglige Liv er det navnlig Luftens Tørringsevne, det har sin Interesse at kjende; denne er bestemt ved den Fugtighedsmængde, Luften endnu kan optage, før den er mættet, derfor er der i Psychrometertabeller beregnet saavel den Dampmængde, Luften indeholder, som den, den endnu kan optage ved forskjellige Værdier af T og t. Man har ogsaa Tabeller, hvori man af det tørre og det vaade Thermometers Angivelse kan finde Dugpunktet, hvilket altid er lavere end det vaade Thermometers Temperatur. 24. Fugtighedens Gang. Denne er afhængig at Temperaturen. — Den absolute Fugtighed følger ligefrem Tem- peraturens Gang, men om Sommeren er der dog ofte en Af- vigelse, idet den varme Luft, som midt paa Dagen stiger tilvejrs, medtager en stor Del Vanddampe, hvilket formindsker den absolute Fugtighed; der kommer derfor om Sommeren i Løbet af et Døgn to Minima omtrent KL 3 Morgen og Eftermiddag, to Maxima omkring Kl. 8 Morgen og Aften. Men hvor Fordampningen kan holde Skridt med, hvad der tabes under den opstigende Luftbevægelse, der findes der kun ét Maximum lidt efter Middag; dette er saaledes Tilfældet over Havene, store Søer og meget fugtig Jordbund, hvor jo ogsaa den opstigende Luftstrøm er svagere. — Fugtigheds- grader! gaar den omvendte Vej af Temperaturen, thi ganske vist voxer Fordampningen med Temperaturen, men i langt større Grad voxer Luftens Evne til at optage Damp; i Løbet af et Døgn er der derfor Maximum af Fugtighedsgrad om Morgenen, Minimum lidt efter Middag. Variationerne i et Steds Fugtighedsgrad ere mindst ved Kysterne, størst over Fastlandet, ligesom ogsaa Temperatur- variationerne ere det. Hvad den aarlige Gang af disse Størrelser angaar, saa er den absolute Fugtighed mindst i Vintermaanederne (Januar)’