Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

28 størst i Sommermaanederne (Juli). I Europa og Asien findes de største Variationer i den aarlige Gang paa de Steder i de sydlige Egne, som ligge nær ved Indhave, og dernæst paa Steder, som om Sommeren have fremherskende Sønden- vinde og om Vinteren Nordenvinde. Den relative Fugtighed har de fleste Steder i Europa sit Maximum i Vintermaanederne og Minimum i Maj eller Juni; Middelværdien for Aaret af- tager fra Kysterne ind efter i Fastlandene, og den voxer med Højden over Jordoverfladen. De paa Stedet fremherskende Vindes Retning har i det Hele stor Indflydelse paa Luftens Fugtighedstilstand. I Vest- europa have Vindene hyppig en vestlig Retning, kommende fra Atlanterhavet, hvorfor Luftens Fugtighed er forholdsvis stor, medens Luften i det østlige Nordamerika er tør, thi de hyppige vestlige Vinde ere der Landvinde. Lokale Forhold som Bjærge. Skove, Snedække o. s. v. have stor Indflydelse paa Fugtighedsgrader!. 25. Aarsagerne til Fortætninger af Vanddampene i Luften ere de opstigende Luftstrømninger eller en Afkjøling paa selve Stedet eller Blanding af varm, fugtig Luft med kold, tør. Af disse er den første den vigtigste. For hver 100m Luften stiger tilvejrs, afkjøles den 1° C, og indeholder den altsaa Fugtighed, naaer Temperaturen i en vis Højde Dugpunktet; fra dette Øjeblik af foregaar der en Fortætning af Dampene i Luften; den derved udviklede Varme bevirker, at Temperaturen fremtidig kun synker for hver 100m. 26. Dug og Rimfrost. Dug er en Draabedannelse paa Jordbunden og Planter om Natten, hidrørende fra en Afkjøling af disse til ned under Dugpunktet. Aarsagen til Afkjølingen er Udstraalingen fra Jorden og Fordampning af dens og Planternes Fugtighed. Naar disse Legemers Tempe- ratur har naaet Dugpunktet, udskiller Fugtigheden sig som Draaber af den Luft, som er i Berøring med de faste Gjen- stande, der ere bievne afkjølede (særlig Blade, Græs); den