Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

48 paa Ryggen af et Tag og deroppe ender i en finere Mun- ding. Jo stærkere Vinden blæser, desto mere suges Luften ud af Klokken, Vandet stiger i den, og Klokken sænkes paa Grund af dens derved forøgede Vægt: Vindstyrken maales derfor ligefrem ved den Sidebevægelse, som Sinusvægtens bevægelige Lod faar, og denne Bevægelse optegnes derfor paa et Stykke Papir. Den Vindstyrkemaaler, som er mest udbredt paa meteoro- logiske Stationer, er Robinsons. Den bestaar af en let drejelig lodret Axe, til hvilken der er befæstet 4 lige lange, vandrette Stænger, som danne rette Vinkler med hinanden; paa Enderne af hver af disse Stænger sidder der en halvkugleformig Skaal, alle med Hulhederne vendte i samme Retning. Blæser det nu, vil Luften let glide bort fra Kuglernes Ydersider, medens den vanskeligere undviger fra Hulhederne, og da Trykket imod de sidste derved bliver størst, vil der komme en Om- drejning i Gang, under hvilken den udbuede Overflade er foran. Af Omdrejningens Hastighed kan Vindens Hastighed meget nær beregnes af Formlen V = 1 4- 2,4 , hvor v er Vindens og Kuglecentrernes Hastighed. Har man altsaa sat Omdrejningsaxen i Forbindelse med et Tælle- værk, kan man tælle Antallet af Omdrejninger i en vis Tid, eller Apparatet kan ved et Selvregistreringsapparat selv op- skrive sin Bevægelse.