Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

49 43. Vindens Aarsag, Buys-Ballots Lov. Naar Luftdelene paa et Sted modtage forskjellige Tryk i forskjeb lige Retninger, komme de i Bevægelse, saaledes at de be- væge sig i Retningen fra det største imod det mindste Tryk; denne Trykforskjel er Vindens Aarsag. Tænke vi os Iso- barerne over et vist Terrain i et vist Øjeblik, saa vil Luften overalt strømme fra Stederne, der ligge paa Isobarerne for de højere Lufttryk til Stederne paa Isobarerne for de lavere Lufttryk, og for saa vidt vil Bevægelsen altsaa foregaa tværs paa Isobarerne. Men denne Bevægelse forandres imidlertid ved Jordens Axeomdrejning. Tænke vi os Vinden blæse paa don nordlige Halvkugle fra et nordligere til et sydligere Sted, saa komme Luftdelene, der jo følge med Jorden under dens Omdrejning, fra Steder med en mindre til Steder med en større Omdrejningshastig- hed fra Vest mod Øst, og de træffe derfor stedse Punkter, der ligge vestligere end de, imod hvilke de først vare rettede; de bøje altsaa under deres Gang af tilhøjre. Blæser Vinden paa den nordlige Halvkugle fra Syd imod Nord, komme Luftdelene fra Steder med større til Steder med mindre Om- drejningshastighed fra Vest imod Øst, og de træffe derfor Punkter, der ligge østligere end de, imod hvilke de oprinde- lig vare rettede; Vinden bøjer altsaa atter af tilhøjre og styrer ikke lige i det mindste Lufttryks Retning. Blæser Vinden i vestlig eller østlig Retning, finder der en lignende Afbøjning Sted; det maa nemlig erindres, at Størrelsen af Jordens Madtrykning hænger sammen med dens Omdrejnings- hastighed: voxede denne, saa vilde Fladtrykningen tiltage, d. v. s. der maatte foregaa en Bevægelse fra Polerne mod Æquator. Luftdele, der bevæge sig hen over Jorden fra Vest imod Øst, have jo netop en større Omdrejningshastighed end den, der svarer til Jordens Fladtrykning, og de søge altsaa mod Æquator, d. v. s. bøje af tilhøjre, og paa samme Maade Ellinger: Meteorologi. 4