Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

50 indses det, at en Vind, der paa den nordlige Halvkugle blæser fra Øst mod Vest, ogsaa bøjer af tilhøjre. Paa den sydlige Halvkugle vil i Henhold til lignende Betragtninger Luftdelene altid bøje af tilvenstre under deres Bevægelse hen over Jordoverfladen. Heraf følger nu Buys-Ballots Lov: Naar man paa den nordlige Halvkugle har Vinden i Ryggen, ligger lavest Lufttryk foran til- venstre, højest Lufttryk bagved tilhøjre. Naar man paa den sydlige Halvkugle har Vin- den i Ryggen, ligger lavest Lufttryk foran tilhøjre, højest Lufttryk bagved tilvenstre. Afbøjningens Størrelse voxer med Vindstyrken og med Stedets Bredde; ved Æquator er den Nul. 44. Gradienten. Gaar man ud fra et Sted i for- skjellige Retninger, forandres Lufttrykket som Regel, men i forskjellig Grad; kun naar man gaar langs Isobarerne igjennem Stedet (altsaa i to modsatte Retninger), er der ingen Luft- trykforandring. Den største Forandring i Lufttrykket for en vis Afstand fra Stedet har man i Retningen vinkelret paa Isobaren. Ved Gradienten forstaar man nu en Linie vinkelret paa Isobaren i Retning af den største Lufttryk- formindskelse og med en Længde, der er lig det Antal Millimeter, som Barometerstanden formindskes med, naar man gaar 15 geogr. Mil (1 Æquatorgrad) frem i Gradientens Retning, forudsat at Trykket stadig formindskes paa samme Maade som nærmest ved Stedet. Jo tættere Isobarerne ligge i Stedets Nærhed, desto større er Gradienten. Gradientens Størrelse hænger altsaa aabenbart sammen med Vindstyrken; denne voxer alt andet lige med Gradienten, men ogsaa kun da; en bestemt Gradient svarer ikke til en bestemt Vindstyrke. For samme Længde af Gradienten er hos os de østlige Vinde stærkere end de vestlige og Vindstyrken større om Sommeren end om Vinteren. Det