Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

51 samme kan ogsaa siges saaledes: til en bestemt Vindstyrke svarer der en mindre Gradient ved Østenvinde end ved Vestenvinde, og til en bestemt Vindstyrke er Gradienten mindre om Sommeren end om Vinteren. — Jo nærmere vi ere ved Æquator, desto større Vindstyrke svarer der til en vis Gradient. Ifølge Buys Ballots Lov blæser Vinden ikke i Gradientens Retning, men Vindretningen danner en Vinkel dermed. Dennes Størrelse afhænger let forklarlig af Stedets Bredde; den er 0 ved Æquator, hvor der ingen Afbøjning finder Sted. Hos os er Vinklen omtrent 70°, og altsaa Vinklen imellem Iso- baren og Vindretningen cr. 20°. I Figuren betegner J Iso- baren, G Gradienten og V Vindretningen; I gjælder for den nordlige, 11 for den sydlige Halvkugle. 45. Vindstyrkens dagligeGang. Vind- styrken voxer med Høj- den over Jordoverfla- den; dette ligger i, at Gnidningsmodstanden mod Jorden hæmmer Luftdelenes Be- vægelse; da denne Modstand er mindre mod Vand end mod den faste Jord, saa vil alt andet lige den samme Gra- dient give større Vindstyrke over Havet end over Land. Ujævnheder i Terrainet, og deriblandt altsaa ogsaa Skov- bevoxninger formindske Vindstyrken ved Jordoverfladen; en Skov giver selvfølgelig kun Læ indtil en vis Afstand derfra, men ved Læbælter vil man altsaa kunne formindske Vind- styrken over et større Areal. Vindstyrken har en daglig Periode, idet den ved Jord- overfladen er mindst om Morgenen og størst midt paa Dagen, men omvendt i de højere Luftlag. Dette kan for- klares derved, at der i Dagens Løb paa Grund af Opvarm- ningen foregaar Strømninger i Luften i lodret Retning, hvorved 4*