Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

54 paa Grund af Sugningen opad. Men ved denne Bevægelse tilvejrs af Luften, ville de i denne værende Vanddampe for- tættes, saa at Himlen bliver skyet, og ofte regner det paa de Egne, over hvilke Minimet er, hvad der bidrager til at vedligeholde det lave Lufttryk. I vore Egne vandre Cyklonerne paa en temmelig regel- mæssig Maade, idet de gjerne komme fra Atlanterhavet og vandre mod Øst med en Afvigelse til Nord. Denne Be- vægelse kunne vi forklare os saaledes: Paa Cyklonens Øst- side blæser der sydlige og sydvestlige Vinde, som medføre Varme og fugtighed; Varmen i Forening med Fugtighedens B ortætning under den opadgaaende Bevægelse bringer Trykket til at laide. Paa Cyklonens Vestside strømmer der derimod nordlige og nordostlige Vinde til, medførende Kulde, som bringer Trykket til at stige. Da Trykket saaledes stadig formindskes paa Østsiden, men voxer paa Vestsiden, for- skydes hele Systemet mod Øst. Østsiden er derfor i Reglen Cyklonens Forside, Vestsiden dens Bagside, Sydsiden dens højre og Nordsiden dens venstre Side. Afvigelser fra disse Forhold optræde dog undertiden. Af hvad der nys er sagt fremgaar, at Vanddampes For- tætning i de hos os optrædende Cykloner navnlig foregaar paa Østsiden. Forud for en Cyklons Nærmelse ser man i Reglen Cirrus-Skyerne Øst for Cyklonen ; naar denne rykker nærmere, overtrækkes Himlen med et fint Skydække højt tilvejrs, i hvilket der danner sig Sol- og Maaneringe; der- efter optræde Regnskyerne, og naar Centret har passeret, klarer Himlen op, idet der dog først viser sig Makrelskyer, før Himlen er helt klar. Under alt dette er Barometret først sunket og bagefter steget. Paa et Sted, der passeres af Cy- klonen, men som ligger Syd for dens Centrums Bane, drejer Vinden sig fra S til SV, V, NV og N, d. v. s. Vindfløjen drejer sig med Viseren paa et Uhr; paa et Sted, der ligger Nord for Centrets Bane, drejer Vinden sig fra S til SO, O,