Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

55 NO og N, altsaa mod Uhrviseren; endelig paa et Sted, hen- over hvilket Centret gaar, er Vinden først sydlig, løjer saa af i nogen Tid uden nogen bestemt Retning og slaar saa om til en Nordenvind. Over et barometrisk Maximum ere Vindene som nævnt i det Hele langt svagere end over Minimet; da Luftbevægelsen er nedadgaaende, sker der en Opvarmning, saa at Fugtig- hedsgraden aftager, og Himlen er derfor som Regel klar over Maximets Plads. 47. Storme, Orkaner. Naar et barometrisk Minimum bliver særlig udpræget, blive de omløbende Vinde stærke og blive til Storme; Cyklonens Centrum kaldes Stormcentrum, og om dette foregaar der altsaa som nys udviklet en Hvirvel- bevægelse. De stærkeste Storme haves i Troperne; Vind- styrken kan der naa op til over 50ra. De have da Navn af Orkaner eller slet og ret Cykloner; i Kina kaldes de Ty- foner. Men ogsaa i de tempererede Belter kan der opstaa saadanne heftige Storme; Stormcentret bevæger sig her gjennemsnitlig 6 ä 8 Mil i Timen, men Hastigheden varierer en Del, ja Centret kan staa helt stille en Tid. Ved Stor- mens Diameter forstaar man Længden af en Linie igjennem Stormcentret, indenfor hvilken Vinden blæser med en Storms Styrke; denne Diameter er langt større i de tempererede Belter end i Troperne, saa at Stormene her vel ere kon- centrerede over et mindre Areal, men saa til Gjengjæld ogsaa ere langt voldsommere. Hvad Orkanerne i Troperne angaa, saa har man fundet, at der er en vis Regelmæssighed tilstede i deres Bevægelser. Paa den nordlige Halvkugle opstaa Orkanerne omtrent paa den 10de Breddegrad, gaa gjerne mod NV, dreje saa omtrent ved Vendekredsen om i nordlig Retning og gaa derefter mod Nordost. Altsaa i Atlanterhavet passere Orkanerne først Vestindien, dreje af ved Florida og gaa derpaa langs Ameri- kas Østkyst og tabe efterhaanden deres Styrke. Stormcentrets