Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

60 ved de virke i høj Grad ødelæggende paa Vegetationen i Sydstaterne. — Ovre paa Afrikas Vestkyst bevirker Opvarm- ningen af Fastlandet, at Passaten der ofte har en nordlig, ja endog nordvestlig Retning. Nordostpassaten blæser i det Hele forholdsvis regelmæssig, men kan dog ogsaa forandres betydelig i Styrke, ja der kan endog være Stille for en kort Tid. Vindstyrken er større i Aarets første Halvdel (især i Februar og Marts) end i den sidste (mindst i September). Om Sydostpassaten, der er langt stadigere og tillige stærkere end Nordostpassaten, gjælder der lignende Forhold. I de højere Luftlag i Passaternes Bælter blæser der de øvre Passater i modsat Retning af de nedre Passater; de øvre Passaters Existens kan iagttages derved, at de højt liggende Cirrus Skyer bevæge sig i modsat Retning af Pas- saterne ved Jordoverfladen. I det æquatoreale Vindstillebælte (Galmernes Regioner) er der meget Stille, men der kan opstaa voldsomme Byger, som gjøre Sejladsen farlig. 51. F øh n vin den er en ejendommelig Vind, som under- tiden blæser paa Læsiden af høje Bjærge, naar den modsatte Side træffes af en kold og fugtig Vind; i Modsætning til denne er Føhnen varm og tør. Schweitzerføhnen er en Søndenvind, som med stor Styrke strømmer ned i Dalen paa Alpernes Nordside, medens Sydsiden træffes af en fugtig Vind med Regn og Sne. For- klaringen paa Føhnens Fremkomst er følgende: NaarLuften tvinges til at 'bevæge sig op ad Bjærgsiden, sker dette under Trykket af den overliggende Luftmasse, hvorved den afkjøles i Forhold til Stigningens Størrelse; for hver 100m afkjøles den derved C, fordi den er mættet med Fugtighed (jfr. S. 28); naar nu Bjærgryggen er passeret, styrter Vinden ned i Dalen, og derved stiger Temperaturen 1° for hver 100m, saa at vi se, at Luften, der blæser ud fra Læsiden af Alperne, er varmere end Luften paa Vindsiden, og da den største