Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

61 Del af Fugtighed er bleven fortættet undervejs, er Luften nu langt over sit Mætningspunkt. Schweitzerføhnen optræder langt hyppigere om Vinteren end om Sommeren. Rink har paavist, at en saadan Føhnvind ogsaa kan blæse fra Sydost eller Øst ned i Fjordene paa Grønlands Vestkyst, hvorved Temperaturen kan stige til flere Grader over Nulpunktet. Hoffmeyer mente, at Luften her havde passeret Grønlands højtbeliggende Indre, men Adam Paul- sen har paavist, at Føhnvinden kun viser sig i en Fjord, naar der Syd for den i Nærheden findes et barometrisk Minimum; Føhnen er altsaa først en Søndenvind, men bøjes saa om til at blive østlig; under denne Bevægelse har Vinden passeret de Fjordene omsluttende høje Bjærge paa en kortere Strækning, og derved undergaar den en Foran- dring af samme Beskaffenhed som den, der nylig er omtalt for Schweitzerføhnens Vedkommende. Vinde, der tilbage- lægge en længere Vej over Grønlands kolde Indre, blive altfor afkjølede til at kunne optræde som Føhnvinde. 52. Kolde Faldvinde. I Almindelighed blæser der tørre og kolde Faldvinde fra Bjærgene, naar Luften har havt en lang Vej at gjennemløbe henover kolde, i Reglen snedækkede Bjærgsletter, hvorved den er bleven saa af- kjølet, at den, trods den Grad, som Temperaturen stiger, medens Luften synker 100m ned i Dalen, dog er koldere end Luftlagene her. Bora kaldes i Almindelighed saadanne Vinde, men Bora er ogsaa det særlige Navn for en saadan Vind, der blæser fra de juliske Alper ud i Adriaterhavet som en Nordostvind, medens der imod Nord er et barometrisk Maximum og over Middelhavet et Minimum; derimod er Mistral Navnet paa en lignende Vind i den nedre Rhone- dal, opstaaet ved en lignende Lufttrykfordeling; en Mistral kan undertiden opstaa om Morgenen, voxe i Styrke i Dagens Løb og lægge sig igjen om Aftenen, saa at den daglige Temperaturgang ogsaa gjør sig gjældende. En Boravind