Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

68 Senere Temperaturforandringer influere, som tidligere omtalt, ikke paa den fraskilte Kviksølvsøjles Længde. 60. Ved Maalinger af Havvandets Temperatur i Atlanter- havet og i det stille Hav har man fundet, at Temperaturen først aftager forholdsvis hurtig, naar Dybden voxer, indtil en vis Dybde paa cr. 400 Favne, derefter aftager Temperaturen meget langsomt og bliver til Slut konstant, altsaa paa meget store Dybder lig Temperaturen ved Bunden (omkring 0°C.). I Atlanterhavet i alt Fald maa denne lave Temperatur, selv i de tropiske Egne, ved Havets Bund skyldes en Til- strømning af Bundvand fra det sydlige kolde Ishav: fra det nordlige Ishav kan det nemlig ikke være paa Grund af, at der imellem Island, Færøerne etc. er en undersøisk Højde- ryg, som kun er 2—300 Favne under Havoverfladen og der- for sætter en Dæmning mod en Bundstrøm Nord fra. 61. Saltmængden i de store Oceaner er cr. pCt.; hvor der i Havene smelter megen Is, formindskes Salt- mængden. Middelhavet er meget saltholdigt (3.6—3.9 pCt.), Østersøen forholdsvis saltfattig, særlig i den østlige Del (3/4 pCt.); derfor ere Kattegattet, Øresund og Bælterne mere saltfattige ved Sønden- end ved Nordenvande. Saltmængden i den store Saltsø i Utah varierer imellem 15 og 22 pCt.; i det døde Hav er den 201/2 pCt. IX. Optiske Fænomener i Atmosfæren. 62. Luftens Gjennemsigtighed. Luften er det mest gjennemsigtige Legeme, men dog ikke absolut gjennem- sigtig, d. v. s. den lader ikke Lysstraalerne gaa aldeles usvækkede igjennem. For en Del hidrører dette fra smaa Støvpartikler, som findes svævende omkring i Luften, thi naar Luften er renset ved nogen Tids Regn eller Sne, og det saa klarer op, ses Alt langt skarpere. I stærkt Solskins-