Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

69 vejr formindskes Gjennemsigtigheden ved de stadige Strøm- ninger af varm og kold Luft, thi Brydbarheden forandres med Temperaturen og en Straale, der trænger igjennem saadan Luft, skifter idelig Retning, saa at de Gjenstande, vi betragte, ses zitrende, altsaa deres Omkreds ses ikke skarpt. Vi kunne langt lettere se paa Solen, naar den staar op eller gaar ned, end naar den er højt paa Himlen, og Solstraalerne altsaa have en langt kortere Strækning at gjennemløbe i Atmosfæren. Luftens Gjennemsigtighed kan bestemmes ved Hjælp af Saussure’s Diaphanometer. Dette bestaar af to hvide Skiver med en cirkelrund Plet i Midten, den ene Skive og Plet 12 Gange saa stor som den anden. De to Skiver op- stilles ved Siden af hinanden, saa at Dagslyset belyser dem lige stærkt; man fjerner sig nu fra dem, indtil den lille sorte Plet ikke ses mere, og var nu Luften fuldstændig gjennemsigtig, vilde den store Plet forsvinde ved samme Synsvinkel, altsaa i en 12 Gange saa stor Afstand; man finder dog, at den forsvinder i en noget mindre Afstand end denne, hvilket hidrører fra Lysets Indsugning i Atmosfæren. Himlen viser sig som en lys Hvælving, hvilket skyldes Sollysets spredte Tilbagekastning i Atmosfæren. Uden Atmos- fære omkring Jorden vilde Himlen vise sig mørk for os, og vi vilde kunne se Stjernerne ligesaa godt om Dagen som om Natten; kun de Steder, som bleve direkte beskinnede af Solen, vilde ligge i Lys, og Modsætningen imellem Lys og Skygge vilde være meget stærk, saaledes som det viser sig paa et Sted, der oplyses af en elektrisk Buelampe. Denne skarpe Modsætning udjævnes noget derved, at Dags- lyset, d. v. s. det fra Atmosfæren tilbagekastede Lys, kan trænge ind i Skyggerne. — Jo højere man kommer tilvejrs i Luften, desto mørkere viser Himlen sig. 63. Luftens blaa Farve hidrører, antager man, fra Lysets Tilbagekastning fra fine Vanddraaber og Støvpartikler