Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

70 i Luften. Meget smaa Legemer tilbagekaste nemlig fortrins- vis de mest brydbare af Sollysets Straaler, og dette tilbage- kastede Lys har da en Blandingsfarve, som er blaa. At det ikke alene er den mest brydbare Del af Spektret, som bliver tilbagekastet, kan man se deraf, at i et Spektroskop, som vendes op imod den blaa Himmel, ses alle Spektrets Farver. Naar der ved en større Fortætning af Fugtigheden i Luften dannes større Vanddraaber, bliver Himlens Farve hvidlig; i saa Fald tilbagekastes der nemlig Straaler af alle Brydbarheder, og deres Blandingsfarve er hvid. Morgen- og Aftenrøde opstaar paa Grund af den lange Vej, som Sollyset har at passere gjennem Jordens Atmosfære om Morgenen og om Aftenen; derved bliver Ind- sugningen af Lyset stærk, og navnlig er det de mest bryd- bare Straaler, om hvilke dette gjælder, og de Lysstraaler, som under saadanne Forhold naa det betragtede Sted, faa da en Blandingsfarve, som nærmest er orange. Det er navn- lig Vanddampene i Luften, som indsuge de mest brydbare Straaler. Herved forklares følgende Fænomen: Naar man betragter Solen igjennem en Dampstraale, som strømmer ud af en Aabning paa en Dampkjedel, ser man Solen henholds- vis med usvækket Glands, orangefarvet eller hvid, men lys- svag, eftersom man betragter den igjennem den første Del af Straalen, hvor der endnu ingen Fortætning af Dampen er foregaaet, den lidt fjernere Del af Straalen, hvor Fortætningen er begyndt, eller endnu længere ude, hvor den er fuldendt. Morgen- og Aftendæmring er en Lysning paa Himlen henholdsvis før Solens Opgang og efter dens Nedgang, hid- rørende fra, at Atmosfæren højere oppe over Jordoverfladen belyses henholdsvis før og efter, at selve Overfladen træffes direkte af Solens Straaler, og Atmosfæren tilbagekaster da disse Straaler. Aftendæmringen eller Tusmørket regnes at vedvare, til Solen er kommen 6° under Horizonten, saa at de forskjellige Steder paa Jorden saavel som samme Sted