Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

71 til forskjellige Tider af Aaret har forskjellig Varighed af Tusmørket, afhængig af den Retning, i hvilken Solen gaar ned imod Horizonten. Ved Æquator er Tusmørket mindst, da Solen der altid staar op og gaar ned vinkelret paa Horizonten, endvidere har Tusmørket ved Jævndøgnstider sin korteste Varighed paa den længste Dag. Hos os varer Tus- mørket den 21de Juni 1* 10’m, den 21de December 53m og ved Jævndøgnstider 43m. — Det astronomiske Tus- mørke varer, indtil Solen er kommen cr. 16° ned under Horizonten; saa forsvinder det sidste Skjær af Dagslyset. 64. Regnbuen opstaar, naar Solen skinner, medens det regner, og dannes ved Lysets Brydning og Tilbage- kastning i Regndraa- berne. Man ser den, naar man vender Ryg- gen mod Solen; den viser sig med Sol- spectrets forskjellige Farver, dog noget blandede. Lad Cirklen i hos- staaende Figur være en Regndraabe; en Solstraale der træffer Regndraaben i A, brydes f. Ex. langs AB; tilbage- kastes dernæst i Retningen BC (= AB) og forlader Draaben i Retningen CØ. Vinklen imellem den oprindelige Solstraales Retning og den af Regndraaben udtrædende Solstraale faas ved Forlængelse af og CØ; den være v. Det vil let ses, at v afhænger alene af Indfaldsvinklen i og Brydnings- forholdet; jo større dette sidste er, desto mindre er v, □ : V er størst for de røde, mindst for de violette Farvestraaler. Med Hensyn til v’s Afhængighed af saa vil en Beregning vise, at naar i varierer fra 0° til 90°, voxer v først og af- tager derpaa igjen; betragtes de røde Straaler, saa naaer v sin største Værdi, 42° 30', naar i har Værdien 59° 30', og