Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

72 varierer i lidt paa begge Sider af denne Værdi, frembringer dette ingen kjendelig Forandring i den nævnte Værdi af v; altsaa vil der, naar i er omkring 59° 30', komme et saa stort Antal Straaler ud af Draaben i én Retning, at de kunne frembringe et kjendeligt Indtryk af Rødt i et Øje, der opfanger disse Straaler. Drages ØD altsaa en Linie i Retning fra Solen igjennem Øjet, saa sér man, at den Retning, i hvilken man iagttager det Røde, danner en Vinkel paa 420 30' med ØD; men alle Linier, der gjøre dette, ligge som Frembringere paa en Kegleflade om ØD som Axe, saa at det Røde ligger i en Cirkelstribe paa Himlen med. den sfæriske Radius 42° 30' og havende sit Centrum i det Punkt af Himmelkuglen, der er diametralt modsat det, hvorpaa Solen staar. Da Solens Diameter indtager en Plads paa Himlen af lidt over 1/2°, faar den røde Stribe ogsaa denne Bredde. Paa lignende Maade faar man, at der vil dannes en violet, cirkelformet Stribe 2 ° indenfor den røde, og de andre Farver beliggende derimellem; Farverne blive dog noget blandede. Dersom Solen er lige i Horizonten, vil man kunne se Regnbuen som en Halvcirkel: jo højere Solen er over Hori- zonten, desto mindre bliver Regnbuen, og ved en vis Sol- højde (godt 40°) vil man ingen Regnbue kunne se. Uden om den omtalte Regnbue, godt og vel en halv Snes Grader derfra, ser man undertiden en anden, lyssvagere Regnbue med Farverne i den omvendte Orden, altsaa Rødt inderst og Violet yderst; den har en Bredde af er. Grad og dannes ved tø Tilbage- kastninger af Solstraalerne inde i Regndraaberne, saaledes som Figuren viser det. Af det foregaaende er det indlysende, at Enhver ser sin egen Regnbue, og dersom man ser Spejlbilledet i Vand af