Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole
Forfatter: H.O.G. Ellinger
År: 1892
Forlag: H. Christensens Boghandel, GL. Kongevej 82.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 104
UDK: 5515
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
Iagttagelser, der ere udførte paa Stationer, som have en saa
jævn eller lidet abnorm Beliggenhed som mulig.
Med Hensyn til Danmarks Klima i Almindelighed, saa
skal først følgende bemærkes:
Danmarks Udstrækning er cr. 48 Mil i Retningen Nord—
Syd (fra Skagen til Gjedserodde) og, naar Bornholm ikke
medregnes, 40 Mil i Retningen Vest—Øst (fra Blaavandshuk
til Saltholm). Dagens Længde varierer i Aarets Løb fra
over 17 Timer til 7 Timer; i Skagen er den længste Dag
22 Minutter længere end i Nakskov, og den korteste hen-
holdsvis ligesaa meget kortere. Dagen begynder i Kjøben-
havn 18 Minutter tidligere end i Blaavandshuk; paa Chri-
stiansø, Danmarks østligste Punkt, begynder Dagen cr. 10
Minutter tidligere end i Kjøbenhavn.
Da vi Vest for os have et Verdenshav og Øst for os
Fastland, gjøre begges Indflydelse sig gjældende i vore
klimatiske Forhold; om Sommeren faa vi Kjølighed fra Vest
og Varme fra Øst, om Vinteren Varme fra Vest og Kulde
fra Øst; da Vestenvindene ere de hyppigste hos os, gjør
Havets Nærhed sig mere gjældende end Fastlandets, men
dette sidstes mærkes dog en hel Del, hvoraf atter følger, at
Middelværdierne for de forskjellige meteorologiske Elementer
kunne afvige forholdsvis betydelig fra de normale Værdier,
saa at vore Vejrforhold ere temmelig ustadige. Rent lokalt
bidrage ogsaa de store Indhave, som omgive Danmark
(Vesterhavet, Kattegat, Østersøen), til at indsnævre Tempe-
raturgrændserne.
76. Meteorologiske Observationer foretages i
Kongeriget paa en Del Hovedstationer og et stort Antal
klimatologiske Stationer; Antallene ere i 1892 henholdsvis
12 (Skagen, Vestervig, Fanø, Randers, Herning, Tvingstrup,
Anholt, Samsø, Odense, Kjøbenhavn, Bogø, Hammershus)
og 117.
Thermometrene paa Hovedstationerne ere delte i Femte-