Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

Forfatter: H.O.G. Ellinger

År: 1892

Forlag: H. Christensens Boghandel, GL. Kongevej 82.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 104

UDK: 5515

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
85 Overfladevandets Temperatur er cr. 83°, Bundvandets cr. 124°. Vandet ved Bunden koger nu ikke paa Grund af det store Tryk, men der stiger stadig varmt Vand tilvejrs, og dette bringer det højere liggende Vand i Kog, saa at der stiger Dampbobler op, som dog let fortættes igjen; men ved denne Fortætning opvarmes Vandet nær Overfladen, og de smaa Udbrud fremkomme; dette sker med visse Mellemrum, fordi det Vand, der udsendte Dampboblerne, afkjøles noget ved denne Fordampning. De store Udbrud opstaa, naar Dampboblerne ved Temperaturens Stigen tilsidst faa Magt til at hæve store Vandmasser, og ved den derved fremkaldte Trykformindskelse paa de dybere Vandlag, komme disse i en hæftig, men kortvarig Kogning. Island har en Mængde saadanne Springkilder; i Nord- amerika findes der ogsaa en hel Del. XII. Klimatologiske Forhold i Danmark. 75. Danmarks Klima. Ved et Steds, en Egns eller et Lands Klima forstaar man Indbegrebet af Vejrforholdenes Normalværdier og Svingningerne omkring disse. Her er man dog noget ude paa det uvisse, thi dels ere disse Normal- værdier og deres Variationer forskjellige i forskjellige Højder af Atmosfæren, og to nærliggende Steder kunne have højst forskjellige Variationer; de mangfoldige Ujævnheder i Ter- rainet, som man jo kun er fri for paa Havet, Bevoxninger, Jordoverfladens forskjellige Beskaffenhed, Søer, Floder o. s. v. have alle en vis Indflydelse paa Klimaet paa Stedet og i nogen Afstand derfra; jo længere man fjerner sig fra en saadan Kilde til Variation i Klimaet, desto mindre bliver denne. I det Foregaaende er paavist, hvoraf disse Varia- tioner kunne være afhængige. — Naar man nu alligevel vil bestemme Klimaet, saa maa det gjøres ved at bygge paa