Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

84 hvori der ofte er Sprækker, igjennem hvilke man kan se det glødende Indre. Naar et Udbrud er i Anmarsch, opstaar der stærke Drøn; kolossale Luft- og Røgmasser (Kulsyre, Vanddampe, Svovldampe, Svovlbrinte, Svovlsyrling etc.) vælte ud, og Lavaen bryder saa til Slut frem, væltende sig ned ad Bjærgets Sider; samtidig regner og lyner det. Tiden imellem to paa hinanden følgende Udbrud kan være et Par Timer for nogle Vulkaners Vedkommende, men for andre kan den beløbe sig til Aarhundreder. Udbrændt siges en Vulkan at være, naar den ikke har været virksom i den historiske Tid; en udbrændt Vulkan kan atter blive virksom (f. Ex. Vesuv). Af Vulkaner kjender man godt og vel 400, men deraf har kun Halvdelen været virksom i det sidste Hun- drede Aar. Ofte forekomme Vulkanerne gruppe- eller rækkevis. 74. Varme Kilder vidne om en høj Temperatur i Jordens Indre. Blandt de varme Kilder nævne vi den store Gejser paa Island, som tillige er en Springkilde. Den be- staar af et Rør paa godt 3 Meters Diameter og godt og vel 20 Meters Dybde, udvidende sig foroven til et tragtformigt, temmelig fladt Bækken paa cr. 15 Meters Diameter i en svagt hældende Kegle, dannet af Kiselsinter, der afsættes af Vandet, som er meget kiselholdigt. Røret og Bækkenet er tildels fyldt med klart Vand, og omtrent hver halvanden Time finder der et lille Udbrud Sted, ledsaget af underjordiske Drøn, og hele Bækkenet fyldes da med Vand, som løber ned ad Keglens Sider, samtidig med, at der stiger store Damp- bobler tilvejrs. Af og til, med nogle Dages Mellemrum, blive Udbruddene stærke, Vandet koger stærkt og slynges i Vejret til en Højde af over 30 Meter; dette kan vare nogle Minutter, hvorefter Vandet synker og ligger rolig med Overfladen nogle Meter under Rørets Munding, og nogle Timer senere begynde da de smaa Udbrud igjen.