Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

83 Maal — dels er forskjellig paa forskjellige Steder, dels er forskjellig i forskjellige Dybder. Det geothermiske Maal varierer i Reglen imellem 30m og 60m, men man har dog ogsaa fundet, at det er gaaet op over 100m og paa den anden Side er gaaet ned til er. 10m. Jordens dybeste Bjærgværk (i Bøhmen) har en Dybde af godt 1000m, og paa Bunden haves Temperaturen 21,8°; det geothermiske Maal er dog højst variabelt her i forskjel- lige Dybder. I et andet Bjærgværk (i Nevada) havde man derimod 40° i godt 600m Dybde. Det dybeste Borehul, man har dannet, gaar imellem 17 og 1800 Meter ned i Jorden: det findes i Nærheden af Merseburg. Temperaturen ved Hullets Bund var 57°, og i Gjennemsnit var det geothermiske Maal cr. 40m, men det tiltager nedefter, saa at det heraf saavelsom ogsaa fra Iagt- tagelser andre Steder fremgaar, at Varmetilvæxten bliver mindre og mindre, jo dybere man kommer ned. I en vis Dybde maa man komme til et Punkt, hvor man har overskredet Metallernes og Stenarternes Smeltepunkt, og Jordens Indre maatte altsaa være flydende; dog maa det her erindres, at det store Tryk, som de i Jorden dybt liggende Legemer ere underkastede, nok kunne hæve dens Smeltepunkter betydelig. Dannes der nu en Revne i Jordskorpen, befries de lavere liggende Lag for deres store Tryk; det kan da indtræde, at de, hvis de vare faste, blive flydende og trænge ud igjennem Aabningen i Jorden. 73. Vulkaner ere Bjærge, gjennem hvilke Jordens flydende og glødende Indre bryder frem; de have Kegleform med en tragtformig Fordybning, Krateret, foroven; heri ske Udbruddene. En Vulkan er om Toppen omgivet af en mørk Sky, dannet ved Fortætning af Dampe, der stadig stige tilvejrs fra Krateret, hvilket sidste er dækket i Bunden af størknet Lava, 6* ■MB