Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

82 er den Nul, d. v. s. Temperaturen er den samme hele Aaret rundt; denne Temperatur, Bundtemperaturen, er meget nær lig vedkommende Steds aarlige Normaltemperatur. Et i Pariserobservatoriets Kjælder, der er 28“ (90') under Jord- overfladen, anbragt Thermometer har saaledes i over 1 UO Aar vist 11,7 °. Den Dybde, hvortil man skal ned for at faa en hele Aaret igjennem konstant Temperatur, varierer med Stedets Bredde; i den varme Zone er den kun cr. 6m, hos os henimod 30“, og i nordligere Egne endnu større. Tempe- raturens daglige Variation er derimod umærkelig i en langt ringere Dybde; hos os mærkes den ikke i lra Dybde. De nævnte Forhold skyldes Solvarmen. Men trænger man nu fra det Sted, hvor Bundtemperaturen er naaet, dybere ned i Jorden, finder man, at Temperaturen gradvis stiger; dette kan undersøges i Bjærgværker, ved Dybdeboringer, Tunnelforetagender o. s. v. I Bjærg værkerne foretages Tempe- ratiirmaalingerne sikrest paa den Maade, at man inde i de vandrette »Stoller«, som udgaa fra den lodrette Skakt i Bjærget, borer nogle vandret gaaende dybe Huller, og deri fylder Sand, hvori Tbermornetret anbringes; Hullet lukkes saa til med en Prop. Stollen maa være brudt nylig i Bjærget, for at ikke Luftstrømninger skulle have borttaget dets Varme, og før Forsøget anstilles i Stollen, maa den være tillukket med lufttætte Døre. Aflæsningen af Thermometret foretager man, naar det efter nogen Tids Forløb viser sig, at den ved Boringen opstaaede Varme er bleven bortledet. — Men man har ogsaa foretaget mange Dybdeboringer med det Formaal for Øje at maale Temperaturen. Ved saadanne Undersøgelser viser det sig altsaa, at Temperaturen stiger med Dybden, men ingenlunde paa samme Maade, og dette ligger fornemmelig i, at de forskjellige Jord- og Stenlag have en forskjellig Varmeledningsevne; derfor finder man, at den Dybde, i hvilken man skal ned for at faa en Temperaturstigning paa 1°C. —-det geothermiske