Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

81 udvikles forholdsvis sent, men dette er dog for saa vidt heldigt, som der ellers ved indtrædende Frost let kunde anrettes stor Skade. Naar man bedækker Jorden ved Foden af Træerne med et Løvdække, saa forbliver Jorden i længere Tid frossen, og Vegetationen holdes derved tilbage fra en for tidlig Udvikling. De Planter, der have dybtgaaende Rødder, faa ikke disse til om Foraaret at funktionere saa hurtig, da deres nedre Partier befinde sig i kolde Lag; saadanne Planter grønnes derfor senere. Navnlig i Maj Maaned kan der være stor Forskjel paa de forskjellige Lags Temperatur. Ved direkte Bestraaling af Solen kan det hænde, at Planternes Blade om Foraaret udtørres saa stærkt, at Opsugningen af Fugtighed igjennem Rødderne ikke kan holde Skridt dermed. Paa Grund af Efteraarsmaanedernes lavere Lufttempe- ratur end Jordtemperatur ville de fra Jorden opstigende Dampe let fortættes og fremkalde Taagedannelse. Rødderne kunne funktionere temmelig langt ud paa Efteraaret, om end med aftagende Styrke; mindst mærkes der Forskjel paa Planterne med dybe Rødder. Naar Løvet nu falder af, for- damper der altsaa ikke mere Vand fra Planternes Blade, medens Opsugningen af Fugtighed dog stadig finder Sted, og Træerne vise derfor ogsaa det største Vandindhold noget efter Løvfald. I November Maaned og Vinteren igjennem er der ikke stor Forskjel paa Jordvarmen paa fri Mark og i Skov; Frosten trænger omtrent lige dybt ned, men Temperaturen bliver dog ikke saa lav i Skovbunden. XI. Jordens indre Varme. 72. Det er nylig omtalt, hvorledes Temperaturen i Jordskorpens øvre Lag — indtil en god Meters Dybde — varierer i Aarets Løb. Jo dybere man kommer ned i Jorden, desto mindre bliver den aarlige Amplitude, og i en vis Dybde El linger: Meteorologi. 6