Forelæsninger over Meteorologi ved Den Kongelige Veterinair- og Landbohøjskole

80 ens i Luften og i Lagene i Jorden indtil er. 1 Meters Dybde. Derefter voxer Luftens og Overfladens Temperatur, i Begyn- delsen Luftens lidt mere end Overfladens, men fra lidt hen i Maj Maaned af bliver paa fri Mark Temperaturen højere i Overfladen end i Luften. De lavere Lag følge langsomt efter, saa at medens Lagene i en god Meters Dybde før April Maaneds Begyndelse vare varmere end de højere liggende Lag, skifter det nu om, idet de sidste faa højere Temperatur end de første. En Stigning finder der Sted i alle Dybder, og Luftens Temperatur holder sig i det Hele meget nær ved Temperaturen i omtrent Vs Meters Dybde. Maximum af Temperatur saavel i Luften som i Overfladen naaes i den sidste Del af Juli Maaned, og derefter aftage de begge, men Overfladetemperaturen noget stærkere, saa at hen i September Maaned Luften og Lagene i forskjellig Dybde faa omtrent ens Temperatur. Derefter synker Tempe- raturen i Luften mest, medens Overfladen følger efter, stadig altsaa holdende sig i Gjennemsnit varmere end Luften, men Nætter med klar Himmel frembringe her undertiden en Af- vigelse; de dybere Lag følge langsommere efter. Fra Ja- nuar Maaneds Midte begynder Luftens saavelsom ogsaa Overfladens Temperatur at stige lidt, og hen i Marts mødes deres Temperaturer med de dybere Lags, hvorefter der sker en Stigning som ovenfor nævnt. Da Jordoverfladen i Skoven ikke om Sommeren bliver beskinnet af Solen i nogen stor Udstrækning, og Skovluften er koldere end Luften over fri Mark, saa indsnævre? Skoven det Spillerum, indenfor hvilket Jordtemperaturen varierer i Aarets Løb paa samme Maade, som den indsnævrer Luft- temperaturens Grændser, kun endnu stærkere. Navnlig er det Sommervarmen, som trykkes ned, hvad der har Betyd- ning for Vedligeholdelsen af Jordens Fugtighed. Den Omstændighed, at de dybere Lags Opvarmning om Foraaret følger saa langsomt efter, bevirker, at Planterne